Vi er efterhånden ved at få lidt af et “soft spot” overfor de engelske horrorfilm, som gang på gang viser sig at være fuldt fortjent. Ja, der er naturligvis også nogle mindre gode iblandt, men i forhold til den amerikanske horror branche, så kommer der ikke helt så meget – og absolut ikke helt så ringe – fra vores britiske naboer.

Selv deres mindre gode horrorfilm ligger omkring gennemsnittet for det globale horror marked – eller også tiltaler det bare vores europæiske horror-hjerter.

Men ‘Hush’ får vi endnu en lille perle, hvor tingene bare flyder exceptionelt godt, og både historie og cast fungerer. Punktum. Der er få skuespillere med, og der er en rigtig katten efter musen – samt ikke mindst musen efter katten – stemning over plottet.

Men der er også en reel historie og dybere karakterer, så det ikke bare er “dumt svin” kontra “dum blondine”. Ingen i denne film er ufejlbarlige, og der er både usympatiske antihelte og kvinder, som fortjener det, de kommer ud for.

Det er en ret rå film, både visuelt og plotmæssigt, og det har været pokkers svært for os at finde ud af, hvor mange splatter den skal have. Umiddelbart tænker man en bundsolid og lækker 4’er, men eftersom den virkelig bare er god underholdning og fungerer hele vejen igennem, så leder det uværgeligt til spørgsmålet: Jamen, hvad taler egentlig imod, at den får 5?

Tja, det er der vel egentlig ikke så meget, der gør. Andet end at det er en lille film, og vi ikke havde de store forventninger. Men det taler jo absolut ikke imod en bedre karakter, så det bliver et stort fem tal til ‘Hush’. Se den!

Det er Mark Tonderai’s instruktørdebut, og han har såmænd også selv skrevet manuskriptet, så vi håber på virkelig gode ting fra ham fremover. Ja, nu er forventningerne i hvert fald skruet godt op.

:: Heaven of Trivia ::

Instruktøren Mark Tonderai har tidligere været DJ på BBC Radio One, hvor han bl.a. var vært på det show, der introducerede Hip Hop og R&B for det britiske radiopublikum.

Fakta

På DVD: 01-02-2011 (DK) | 20-07-2009 (UK)
Genre: Thriller, gyser
Instr.: Mark Tonderai
Medv.: William Ash, Christine Bottomley, Shaun Dingwall, Stuart McQuarrie, m.fl.
Land: UK, 2008

En stormfuld nat er kæresteparret Zakes og Beth på vej ud af M1 motorvejen, da de bliver afskåret af en manisk lastbilchauffør. I et kort øjeblik åbner bagsmækken på lastbilen, og Zakes ser, hvad der ligner en afklædt kvinde lænket i et bur indenfor. Zakes er ikke helt overbevist om, hvad han har set, men oplyser politiet om, hvad der er sket, og forsøger at glemme alt om hændelsen. Beth bliver rasende over sin kærestes ligegyldighed og stormer ud af bilen, da de stopper ved en tankstation langs motorvejen. Zakes leder desperat efter Beth, men der er ingen tegn på hende. Han ser dog pludselig en velkendt lastbil forlade tankstationen og følger efter. Nu begynder en gang ”katten efter musen” med fuld fart langs den regnfulde motorvej.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg