CRAWL er intens alligatorgyser og katastrofefilm i én! Endda med en historie, der rent faktisk holder vand – og karakterer man gider. Bevares, der er også klichéer, men det tager man glædeligt med. Især når alligatorerne er så uhyggeligt godt lavet. Selv slutningen er knivskarp og gør det klart, at filmen ikke skal tages så højtideligt. God fornøjelse!

Crawl er en ret fantastisk overlevelsesgyser i rovdyrsnichen. Bevares, der er da elementer, der er godt over-the-top, men det er ofte en vigtig del af en film som denne.

Jeg er ikke ekspert på alligatorer, så jeg kan ikke sige noget om, hvor realistisk den er. Men nu er det en gyser i overlevelses-hjørnet, så naturligvis kører alligatorerne på for fuld smadder.

Man skal jo heller ikke være hajekspert for at nyde Dødens gab. Og nej, jeg ønsker ikke at sammenligne Crawl med Dødens gab (selvom der er en scene, der føles som en hyldest til den klassiske hajgyser). Men så alligevel er underholdningsniveauet altså på plads. Historien holder endda også ret godt vand (tøhø, nej, vi er ikke for fine til at lave dad jokes).

Far, datter og hund

Der er reelt fire hovedkarakterer i Crawl. Først og fremmest vores hovedperson, Haley, der spilles solidt og nervepirrende af Kaya Scodelario. Ja, det er hende fra The Maze Runner filmene. Selvom hun for mig personligt altid vil være Effy fra den geniale britiske ungdomsserie Skins. Ja ja, Skam blev et globalt megahit, men Skins gjorde det først.

Du kan måske også genkende Kaya Scodelario fra Netflix-filmen Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile om Ted Bundy. Hun så dog ganske anderledes ud i den rolle.

Hendes far spilles af Barry Pepper (Den grønne mil, The Maze Runner), der også leverer varen præcis, som han skal. Så har vi hunden Sugar, der bare er skøn og aldrig bliver et irriterende eller forstyrrende element.

Til sidst har vi alligatorerne. Der er nemlig ret mange af dem i denne film. I varierende størrelser og glubskhed. Eller altså, de er jo allesammen på jagt efter lidt gode snacks, de kan lægge til at modne. Man er vel opportunist!

Selvfølgelig er der klichéer undervejs, og du kan uden tvivl gætte flere plotudviklinger undervejs. Men hvad så? Dette er jo ikke et mysterie, men derimod ren action-horror for fulde gardiner.

Crawl (2019) anmeldelse

Se Crawl i biografen

Ja, det har du sikkert læst før her på websitet, men hvis ikke der sælges billetter, så hentes disse genrefilm ikke hjem til biografdistribution. Så selvom biograferne kan være fyldt med mennesker uden den mindste smule biograf-pli, så skal en film som denne nydes i mørket. Ikke mindst også på grund af lydsiden.

Jeg var (uhyggeligt bogstavelig talt) ved at skide i bukserne af forskrækkelse, da den første alligator viser sig. Og selvom der er godt med jumpscares i Crawl, så er det langt fra dens eneste force. Jeg kan da også afsløre, at der ikke er nogen, der slipper afsted med blot små skrammer.

Dét er absolut et af de mere realistiske elementer i Crawl. Altså lige undtagen hunden – yes, jeg spoiler i samme stil som John Wick 2 og “afslører”, at hunden klarer skærene. Som om nogen af os reelt var i tvivl om det! Er du ikke til The Meg, Dødens gab eller Araknofobi, så skal du heller ikke forvente, at Crawl er noget for dig.

Hvis du derimod glædeligt lader dig underholde af film i denne subgenre, så er Crawl en yderst festlig fornøjelse.

Crawl (2019) anmeldelse

Alexandre Aja forstår at holde spændingen

Crawl er for længst udkommet i USA, hvor den faktisk blev lidt af en overraskelse. Det er nemlig en solid alligatorgyser, der giver publikum dét, de vil have. Og så elskede jeg personligt, at man ikke slipper med lidt små rifter, når man kæmper mod en alligator. Det er da en fornøjelse, at man aldrig helt ved, hvor slemt det bliver.

Det er Michael og Shawn Rasmussen, der har skrevet manuskriptet til Crawl. De har efterhånden lavet en håndfuld gyser-manuskripter og en af deres første var The Ward, der blev instrueret af John Carpenter. De har altså arbejdet med horrormestre nærmest fra starten.

Denne gang er instruktøren Alexandre Aja, der i dén grad også kan forstå at lave gyserfilm. Og han bruger meget gerne de virkelig blodige virkemidler. Det var ham, der stod bag den fantastiske franske gyser Haute Tension (2003) og The Hills Have Eyes remaken fra 2006 samt Piranha 3D i 2010.

Alexandre Aja er altså ikke bleg for at lave blodige gyserfilm med lidt glimt i øjet. Den slags film, der sikrer, man kan gå fra biografsalen og føle sig godt og grundigt levende. Crawl er bestemt ingen undtagelse, og jeg ville nok gerne give den 5 splattere, da jeg elsker film som denne, men HorrorDiva er mere behersket, så vi lander på fire store splattere.

Se den i biografen, hvis du er klar på en vild alligatorgyser med seriøse konsekvenser. Det er ren overlevelse med fokus på underholdning for publikum.

Crawl udkommer i danske biografer landet over fra 22. august 2019. Den er efterfølgende udkommet på Netflix i Danmark den 6. januar 2021.

FAKTA

Biografpremiere: 22. august 2019
Genre: Horror
Instruktør: Alexandre Aja
Medvirkende: Kaya Scodelario, Barry Pepper, Ross Anderson, Anson Boon

Plot

Da en voldsom orkan rammer Haleys (Kaya Scodelario) hjemby i Florida, ignorerer hun ordren om evakuering for at lede efter sin forsvundne far (Barry Pepper). Hun finder ham alvorligt såret i krybekælderen under familiens hus, men de bliver hurtigt fanget af de indtrængende vandmasser. Imens tiden løber ud for at undslippe den tiltagende storm, opdager Haley og hendes far, at det ikke er den stigende vandstand de skal frygte mest.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg