I Saw the Devil (5/6)

:: Anmeldelse ::

Jeg har efterhånden fået overordentlig store forventninger til Sydkoreanske film, for de leverer varen næsten hver gang og skuffer kun yderst sjældent – og selv da er det aldrig helt galt. Især horror-genren har de fået uforskammet godt fat i, så jeg glæder mig altid, når jeg får chancen for at se en ny film. Sagt på en anden måde: Mine forventninger var skruet godt op, før jeg trykkede play. Og jeg må sige, at jeg ikke blev skuffet!

‘I Saw the Devil’ dykker helt ned i menneskets dybeste følelsesregister – både ondskab, had, hævn-følelse og sorg. Den er på alle måder i øjenhøjde med publikum, hvilket ikke mindst bliver tydeligt, hver gang hovedpersonen tager dybt egoistiske beslutninger, som får fatale konsekvenser for folk omkring ham. Det er ingen helterolle, men man føler med manden og ville nok have begået mange af de samme fejl selv.

Filmens sadistiske seriemorder spilles af Min-sik Choi, som også havde hovedrollen i ‘Old Boy’, og det gør han med bravour! Han er simpelthen fantastisk, og hans karakter og væremåde virker på mange områder som Javier Bardem’s karakter fra Coen-brødrenes ‘No Country for Old Men’ (2007). Bare bedre! Man holder aldrig med ham, men han er så forskruet og underholdende, at man alligevel nyder at være med om bord på rutsjebanen, når han sidder forrest og styrer stemningen.

Instruktør Jee-woon Kim leverer her en stilsikker, underholdende og modbydelig film, som jeg ikke vil glemme foreløbig. ‘I Saw the Devil’… and I liked it!

Fakta

(Originaltitel: Akmareul boatda)

På DVD/Blu-ray: 09-05-2011 (UK region 2)
Genre: Horror | Thriller | Krimi
Instr.: Jee-woon Kim
Medv.: Byung-hun Lee, Min-sik Choi, Gook-hwan Jeon, Ho-jin Jeon, San-ha Oh, Yoon-seo Kim m.fl.
Land: Sydkorea, 2010

• About
• Latest Posts

Karina "ScreamQueen" Adelgaard

Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

Latest posts by Karina "ScreamQueen" Adelgaard (see all)

• Englebørn – Anmeldelse (2/6) - 13/03/2025
• The Parenting – Anmeldelse | Max (4/6) - 12/03/2025
• Adolescence – Anmeldelse | Netflix-miniserie - 12/03/2025