MEN er en psykologisk gyserfilm, der i dén grad leger med sanserne. Det er en vild og ret vanvittig oplevelse, der ikke vil være for alle. Sådan er det typisk med film af Alex Garland, der aldrig er helt nemme. Det er desuden en film, der skal ses i biografen, da lydsiden er fantastisk. Læs vores Men filmanmeldelse her!

MEN er en psykologisk gyserfilm af Alex Garland. Alene denne sætning bør være mere end rigeligt til at vække de flestes nysgerrighed. Altså, hvis man har været begejstret for de tidligere film af Alex Garland. Det vender vi lige tilbage til senere. Denne film er en vild og til tider fuldstændig vanvittig oplevelse. Det betyder også, at den ikke vil være noget for alle.

Selv lydsiden er helt fantastisk – og til tider voldsomt overvældende. Lige præcis lydsiden var også en stor del af den danske Speak No Evil (2022), så vi oplever virkelig, hvordan biograferne netop kommer til deres ret med film som disse. Man er i sine sansers vold, og dét fungerer altså bare bedst i biografens mørke – og ikke mindst lydsystem.

LÆS OGSÅ

Vores anmeldelse af Speak No Evil her >

Der er dog den hurdle, at Men benytter noget symbolik, der nok ikke er så pokkers velkendt for den gennemsnitlige dansker. Inklusiv undertegnede, der måtte læse op på det efterfølgende. Specifikt for Men, så er det “Sheela-na-gig” og “Green Man” symbolerne (der linkes til Wikipedia, hvis du vil læse mere), der refereres til i vildskab i denne film. Og ja, det betyder ret meget for selve forståelsen af filmen!

På samme måde vil mange ikke-danskere nok misse en del, når de ser Speak No Evil, da den netop også spiller på noget af dét, der er typisk for en dansker. Det er faktisk alene af denne årsag, at vi lander på 4 ud af 6 splatter. Havde jeg kendt til disse symboler og historier, inden jeg så filmen, ville vi nok i stedet ligge på en flot 5’er.

Læs videre på vores Men filmanmeldelse nedenfor, og find den i danske biografer fra den 2. juni 2022.

Jessie Buckley og Rory Kinnear er magiske!

Jessie Buckley spiller rollen som Harper. En ung kvinde, der tager væk fra sin lejlighed helt centralt i London og søger ud på landet, hvor hun har lejet et helt hus. Harper (Jessie Buckley) har netop været igennem en virkelig grum oplevelse, der afsløres i løbet af filmen. Derfor skal det naturligvis ikke spoiles her. Forhåbentlig kan andre anmeldelser også holde sig fra sig at afsløre det hele… men jeg tvivler.

Under alle omstændigheder fortælles hele Harpers netop overstående traumatiske oplevelse via flashbacks. De kommer løbende og ofte, mens hun mindst venter det. Helt overordnet er Jessie Buckley (igen!) helt fantastisk i Men, hvor hun er en handlingens kvinde, når det kræves. Det er super livsbekræftende at se, men hun udsættes godt nok også for nogle ekstremt grumme oplevelser, inden rulleteksterne kommer.

I den lille landsby møder vi også en række skæve karakterer. Samtlige mænd i denne landsby spilles af Rory Kinnear, som vi efterhånden har set i en række genre-produktioner. Fra allerførste afsnit af Black Mirror til en skøn rolle som Frankensteins “monster” i den fantastiske Penny Dreadful-serie.

MERE RORY KINNEAR

Han var også med i den (desværre markant mindre interessante) spin-off serie Penny Dreadful: City of Angels >

Det er ret fantastisk at se Rory Kinnear i et væld af forskellige roller. Det er en meget fysisk rolle, der også byder på en del nøgenhed, da én af karaktererne er en mand, der aldrig har tøj på. Du kommer helt sikkert til at se denne skuespiller, som du aldrig har set ham før. I hvert fald også til at udføre ting, han ikke har gjort før.

Det siger ikke så lidt, hvis du har set afsnit 1 af Black Mirror, som stadig er min go-to reference for ham som skuespiller.

Men (2022) – Anmeldelse | Psykologisk gyserfilm

Andre skuespillere i Men

Jeg troede faktisk umiddelbart, at det kun var Jessie Buckley og Rory Kinnear, der udgjorde hele castet i Men. Det er nu ikke tilfældet, men det er alligevel disse to skuespillere, der har langt det meste af skærmtiden. Af andre skuespillere er der faktisk kun to med egentlige roller. De spilles af Gayle Rankin (“Sheila the She-Wolf” i Netflix-serien GLOW) og Paapa Essiedu (Gangs of London, I May Destroy You).

Nu er det helt store twist i Men jo, at Rory Kinnear spiller samtlige mandlige roller i den landsby, hvor Harper (Jessie Buckley) tager hen for at slappe af. Det er dog også værd at bemærke, at netop Harper ikke lader til at se dette. Altså, at det er den samme person – eller mange mennesker, der ligner hinanden utroligt meget på tværs af alder, job, osv.

Som titlen også indikerer, så handler filmen grundlæggende om mænd og deres opførsel overfor kvinder i al almindelighed. Ikke mindst, når de ønsker noget fra en kvinde – uanset om det så er et forhold eller noget så basalt som ros.

Bonus-tip: Bemærk også gerne sangen i starten og i slutningen af filmen. Det er samme sang, der synges af henholdsvis Lesley Duncan og Elton John. De to har indspillet sangen som en duet, men den er skrevet af Lesley Duncan. Noget Elton John ofte har gjort en dyd ud af at belyse, da han jo ellers er kendt for selv at skrive sine sange sammen med Bernie Taupin. Bare en lille detalje.

Men (2022) – Anmeldelse | Psykologisk gyserfilm

Se Men i biografen… hvis du tør!

Alex Garland har som sagt lavet denne film. Det vil sige, han har skrevet og instrueret Men, der kun er hans tredje spillefilm som instruktør. Hans debut var den fantastiske Ex-Machina (2014), der blev fulgt op med Netflix-produktionen Annihilation (2018), og nu kommer så Men (2022). I mellemtiden lavede han også lige miniserien Devs (også som forfatter og instruktør), der ikke er en helt skæv reference.

LÆS OGSÅ

Vores anmeldelse af serien Devs, der kan ses på HBO Max herhjemme >

Hvis du ikke har set hans tidligere produktioner som instruktør, men alligevel synes navnet er bekendt, er det måske fordi, hans filmkarriere begyndte i samarbejde med instruktør Danny Boyle. Han skrev romanen The Beach, der efterfølgende blev filmatiseret af Danny Boyle med Leonardo DiCaprio i hovedrollen. Derefter skrev han manuskriptet til 28 Days Later (2002) og Sunshine (2007).

Som instruktør kører Alex Garland en noget anden stil end Danny Boyle, og han kræver meget af sit publikum. Det er ubehageligt på en anden måde end, hvad Danny Boyle nogensinde har udsat sit publikum for. Og Boyle har immervæk lavet både Trainspotting og 127 Hours.

Præcis som hans tidligere film, så leger Alex Garland med vores sanser på en måde, der er meget voldsom. Det er også fantastisk, men det er ikke for alle. Det er både slowburn og helt overvældende voldsomt. Det er altså ikke en udfordring, når vi siger “hvis du tør”. Det er bare en erkendelse af, at ikke alle kan holde til den voldsomme oplevelse, man udsættes for.

Faktisk meget i stil med Speak No Evil, selvom de to film ikke umiddelbart ellers har meget til fælles.

Den grumme fornemmelse af, at det hele tiden vil blive værre (og overrasker ved at blive endnu slemmere), har de to film dog til fælles. Så hvis du ikke var til Speak No Evil, eller andre Alex Garland film, vil Men nok ikke være noget for dig.

Var du derimod begejstret (hvis man kan sige det?!) for den danske Speak No Evil og nyder Alex Garlands voldsomme stil som instruktør, kan du roligt gå ind og se Men. Eller nej, ikke roligt, men det ved du jo allerede, hvis netop Speak No Evil og produktioner instrueret af Alex Garland er din referenceramme. Og se den nu endelig i biografen for at få den fulde oplevelse af den fantastiske lydside.

MEN får premiere den 2. juni 2022 i mere end 60 biografer over hele landet.

FAKTA

Biografpremiere: 2. juni 2022
Genre: Horror, Science Fiction, Drama
Instruktør: Alex Garland
Medvirkende: Jessie Buckley, Rory Kinnear, Gayle Rankin, Paapa Essiedu

Plot

I kølvandet på en personlig tragedie trækker Harper (Jessie Buckley) sig alene tilbage til det smukke engelske landskab i håb om at have fundet et sted at komme sig. Men nogen eller noget fra de omkringliggende skove ser ud til at forfølge hende. Hvad der begynder som en ulmende frygt, bliver et komplet mareridt, beboet af hendes mørkeste minder og frygt i den visionære filmskaber Alex Garlands (Ex MachinaAnnihilation) febrilske, formskiftende nye gyserfilm.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg