SPEAK NO EVIL er en ny dansk gyserfilm, og det er nok den bedste danske gyserfilm siden Nattevagten. Vi er ude i psykologisk gys, der dog også bliver yderst fysisk senere. Du kan se den i de danske biografer, og dét bør du gøre. Læs vores Speak No Evil filmanmeldelse her!

SPEAK NO EVIL er en dansk gyserfilm, der udkommer bredt i de danske biografer. Det er i sig selv en sjældenhed. Men det, der er endnu mere imponerende er, at det er en helt fantastisk gyserfilm. Altså, vi taler fuldt ud eminent gyserfilm på højeste internationale plan.

Filmen fik premiere på Sundance filmfestivalen, hvor den også blev taget meget godt imod. Når man ser den, forstår man på alle måder hvorfor. Selvom der faktisk har været gode danske gysere, så er denne film på et helt andet niveau. Det er den bedste danske gyserfilm i årtier. Nok den bedste danske gyserfilm siden Nattevagten.

Læs videre på vores spoilerfri Speak No Evil filmanmeldelse herunder. Og se den endelig i biografen – både for din egen og dansk genrefilms skyld.

Sådan er vi danskere jo!

Med Speak No Evil (der oprindeligt hed Gæsterne) er vi ude i en psykologisk gyser. Det er nok især dette element, der får os til at tænke på Nattevagten. Bevares, i Nattevagten omhandlede det grundlæggende en seriemorder, men det var den snigende uhygge under Nikolaj Coster-Waldaus nattevagter i hospitalets kælder, der skabte uhyggen.

Uden at komme med nogle spoilers vil vi da godt sige, at Speak No Evil bliver fysisk. Præcis som Nattevagten også gjorde det. Men nej, der er ingen, der skærer sin egen tommeltot af i denne omgang.

Det, der bare er så imponerende godt med Speak No Evil er, at vi danskere portrætteres på uhyggeligt korrekt vis. Vi er så pæne og ordentlige, at det jo sateme er livsfarligt til tider. Eller potentielt kan være det. Og ja, gu’ føler man sig da ramt, når man ser denne film. Hvis ikke personligt, så på venners eller familiens vegne.

De pæne danske forældre, der er lige lovligt hjælpsomme (læs curlingforældre) og helt glemmer både sig selv og hinanden i hverdagens trummerum.

Speak No Evil – Anmeldelse | Dansk gyserfilm

Så gør dog noget!

Der er ingen tvivl om, at man i løbet af Speak No Evil får lyst til at ruske i hovedpersonerne og skrige “Så gør dog noget!”. Men det bliver alligevel aldrig utroværdigt, og dét er i sig selv en kæmpe sejr. Det danske ægtepar siger nemlig fra og forsøger at gøre noget, når det hele bliver lidt (meget!) for underligt.

De er bare ikke særlig konsekvente. Vi er ude i at vise præcis, hvor pæne og ordentlige vi danskere kan være. Selv når utrygheden og ubehaget trykker os helt tilbage eller serverer de ene mavepuster efter den anden, så kan vi hurtigt rette ind igen.

De sidste ord, der ytres i filmen, opsummerer begivenhedernes gang helt perfekt. Dét er sateme uhyggeligt!

Der er ikke mange skuespillere med i denne film, men samtlige af dem leverer pragtpræstationer. Altså, det er virkelig imponerende og helt råt. Desuden er lydbilledet utrolig voldsomt og med til at skabe denne fornemmelse af, at man hele tiden er lidt i fare. Uanset om det er en reel fare eller ej, så føles det hele utrygt.

Har du set Thelma (2017) af Joachim Trier, vil du genkende denne effektive brug af musik til at skabe utryghed (og nærmest vold) alene via lyden. Alene dette er grund nok til at se Speak No Evil i biografen, da lyden er langt mere voldsom i en mørk biografsal, hvor du virkelig er i “lydens vold”.

Speak No Evil – Anmeldelse | Dansk gyserfilm

Se Speak No Evil i de danske biografer!

Det er Christian Tafdrup (En frygtelig kvinde), der har instrueret denne film, og hold nu fast, hvor jeg håber, han fortsætter i denne genre. Efter den imponerende modtagelse på Sundance filmfestivalen, tænker jeg da også, at der kommer til at være rift om ham internationalt til netop dette formål. Manuskriptet er (igen) skrevet sammen med hans bror, Mads Tafdrup.

Er du til gyserfilm af den slags, som Jordan Peele og Ari Aster har lavet de seneste år, så er Speak No Evil helt klart noget for dig. Det, som gør denne danske gyserfilm ekstraordinært uhyggeligt er dog, at der intet overnaturligt er med i plottet. Det er udelukkende menneskets natur.

Men det er ofte også det mest uhyggelige, da menneskets handlinger overgår det meste. Man skal ikke se nyhederne mange gange for at måtte erkende, den virkelige verden er mere voldsom og ondsindet end de fleste gyserfilm, der trods alt leger med fiktion.

Når det er sagt, så er Christian Tafdrup dog inspireret af netop en oplevelse, han selv har haft. Godt nok endte hans egen oplevelse ikke som i filmen, men måske er det netop historiens ægte oprindelse, der gør, at resultatet er så rammende!

Du kan som sagt se denne danske gyserfilm i de danske biografer, og dét bør du gøre. Normalt opfordrer vi til dette, så der sendes et signal til biograferne om, at vi gerne vil se genrefilm. I denne forbindelse er det dog 100% for din egen skyld.

Speak No Evil har dansk biografpremiere den 17. marts 2022.

FAKTA

Biografpremiere: 17. marts 2022
VOD-premiere: 2. juni 2022 (køb) | 23. juni 2022 (leje)
Instruktør: Christian Tafdrup
Manuskript: Christian Tafdrup, Mads Tafdrup
Medvirkende: Morten Burian, Sidsel Siem Koch, Fedja van Huêt, Karina Smulders, Liva Forsberg, Marius Damslev

Plot

Bjørn, Louise og deres datter Agnes møder på en ferie i Toscana det hollandske par Karin og Patrick, der har deres søn Abel med. De to familier har fantastisk kemi, og da Bjørn og Louise tre måneder senere på en kold efterårsdag bliver inviteret til deres landsted i Holland, tøver de i første omgang, men siger hurtigt ja tak – for hvad er det værste, der kan ske? Den gode stemning fra Italien er imidlertid forsvundet, og danskerne oplever fra start en grænseoverskridende opførsel, hvor alle deres sociale spilleregler bliver udfordret. Men hvor meget er de villige til at finde sig i? Hvor lang tid går der, før den høflige facade krakelerer? Og er det i virkeligheden dem selv, der er noget i vejen med?

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.