I’M THINKING OF ENDING THINGS er en ny Netflix-film af Charlie Kaufman. Med en spilletid på hele 2 timer og 14 minutter er det lidt af en mundfuld. Især fordi den i forhold til tempo er det absolut modsatte af det, traileren udtrykker. Læs vores I’m Thinking of Ending Things anmeldelse her!

I’M THINKING OF ENDING THINGS er en ny Netflix-film. Det er en af de længere film med en spilletid på 2 timer og 14 minutter. Det betyder i sig selv ikke så meget, men lige i dette tilfælde er vi ude i en yderst alternativ fortælling. Man kan ikke undgå at tænke “kunstfilm”, når de mere besynderlige scener kommer.

Det er med andre ord bestemt ikke en film for alle, mens nogen sikkert vil elske den!

Selve historien i denne Charlie Kaufman-film spænder over både fantastiske og virkelig irriterende elementer. Den største overraskelse var dog, at selve filmen er det absolut modsatte af traileren. Vi så filmen (og anmelder den nu) med udgangspunkt i det, traileren viste, og det faktum, at de officielle genrer er drama, horror og thriller. Dét er måske så nok lidt af en tilsnigelse.

Læs mere i vores I’m Thinking of Ending Things anmeldelse herunder.

I'm Thinking of Ending Things – Netflix anmeldelse

Toni Collette er næsten det hele værd

Jeg kommer ikke uden om, at jeg var ret udfordret af I’m Thinking of Ending Things. Da jeg så traileren, forventede jeg noget helt andet, og det vil jeg faktisk bebrejde trailer-skaberne. Filmen har et tempo, der overvejende er meget langsomt og eftertænksomt, mens traileren mere ligner en kombination af Hereditary og Mother!.

Dog vil jeg sige, at når vi taler selve den røde tråd, så er der altså mere Mother! symbolik, end der er Hereditary uhygge. Til gengæld elskede jeg alle scener med Toni Collette. Den kvinde er bare et geni og stadig alt for undervurderet! Sjovt nok er der også mange, der allerede fra traileren har fået en Hereditary-vibe fra netop Toni Collette-karakteren. Dét holder dog ikke meget i selve filmen!

Hvis du er glad for Charlie Kaufman-historierne Being John Malkovich (1999) og Evigt solskin i et pletfrit sind (2004), så giv da endelig I’m Thinking of Ending Things en chance. Ikke mindst hvis du også knuselsker, når instruktører som fx David Lynch bliver lidt ekstra rundhåndet med symbolikken i hans film og serier.

Den erfaring vil være guld værd, når du ser denne film på Netflix.

I'm Thinking of Ending Things – Netflix anmeldelse

Se I’m Thinking of Ending Things på Netflix

I’m Thinking of Ending Things er skrevet og instrueret af Charlie Kaufman, hvilket som udgangspunkt vil glæde nogen og afskrække andre. Jeg er normalt meget glad for hans manuskripter, der byder på historier fra hans krøllede hjerne. Tempoet, når han også instruerer, er dog en ganske anden sag.

Det kører simpelthen for meget i ring til min smag. Tempoet trækkes alt for ofte (og alt for meget) ud til min smag. Lige når jeg er ved at finde mig til rette i fortællingen, så skifter den stil eller tone igen, og det fungerer ikke for mig i længden.

Du kan dog vælge at se filmen for Toni Collette, der altså er ret genial.

Bemærk dog, at du lige skal igennem en køretur med meget indre dialog i 20 minutter, før vi rent faktisk kommer hen til huset med de mærkelige forældre. Så er du advaret… selve køreturen er dog også meget interessant. Den er bare også meget anderledes end den film, man forventer, hvis man har set traileren.

I’m Thinking of Ending Things udkommer på Netflix den 4. september 2020.

FAKTA

Genre: Horror, Thriller, Drama
Instruktør: Charlie Kaufman
Medvirkende: Jessie Buckley, Toni Collette, Jesse Plemons, David Thewlis

Plot

Intet er, hvad det syner, da en kvinde har betænkeligheder ved sin nye kæreste og tager med ham på en roadtrip for at møde hans forældre på deres afsidesliggende gård.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg