Så er der lidt nyt om den femte film i gyserserien ‘Final Destination’ – ligesom sidst er den også lavet i 3D.

Tolv år efter eksplosionen af Flight 180 har Sam Lawton en forudanelse om, at broen han befinder sig på kollapser og dræber ham og mange omkring ham. Da visionen bliver til virkelighed, formår Sam at redde sig selv og et par andre. Men Sam og hans kæreste Molly opdager, at Døden stadig er efter dem, og dem der overlevede den grusomme ulykke.

I filmen medvirker bl.a. Tony Todd, Emma Bell, Courtney B. Vance, Nicholas D’Agosto m.fl. Den er instrueret af Steven Quale, som er rimelig grøn på spillefilmsfronten. ‘Final Destination 5’ har premiere i de amerikanske biografer 12. august 2011.