Infestation (3/6)

:: Anmeldelse ::

Der er – ikke overraskende – en hel del ‘Eight Legged Freaks’ over denne film. Desværre er det kun en light version, og selvom der er sjove øjeblikke, så mangler David Arquette’s virkelig skæve komik. Castet er også overvejende ukendte ansigter – ikke helt uprøvede kræfter, men heller ikke den type, der normalt bærer en hel film. Plottet er også en smule tyndbenet, men effekterne er faktisk tilpas gode, når nu det er en film i horror-comedy genren. 

Der er få chok, men intet der kommer til at give mere end et lille gib. Du skal altså med andre ord ikke være bange for at sidde med drikkevarer uden låg – jeg elsker personligt den type film, hvor jeg er så meget på kanten af sædet, at jeg med garanti vil spilde alt, jeg har i hænderne, når det ventede chok indtræffer og alligevel giver hjerteflimmer. Det kan denne film ikke levere. Desværre! Ikke at det nødvendigvis er et kriterium i denne genre, men da der heller ikke er den vilde humor, så lander den lidt i midten og vækker ikke de store følelser af nogen art. 

Det er underholdning af den lette skuffe. Meget lette skuffe. Men til filmens fordel, så virker det til at alle medvirkende – både foran og bag kameraet – er bevidste om dette. Derfor tager filmen heller ikke sig selv for alvorligt og dermed reddes meget, så resultatet blot er tilforladelig humor, som nærmest alle kan se. Der er ulækre ting, men ikke rigtig blod og splat, så foruden de helt små nok ville få mareridt og skrige ved synet af en fuldfed spyflue, så kunne selv de se med.

Fakta