Killing Ground – Anmeldelse (5/6)

Killing Ground er endnu en fantastisk gyserfilm fra Australien. Intens og virkelig voldsom på den uhyggeligt realistiske måde!

Killing Ground har nok blod og intelligent historiefortælling til at ramme gyserfans over en bred kam. Hvis du kunne lide Wolf Creek og The Loved Ones, så vil Killing Ground uden tvivl også ramme plet.

Psykopaterne i australsk gys har det med at være lige lidt mere psykopatiske. Det er som om hele “bush”-delen gør, at de føler sig urørlige. De kender deres eget område så godt, at de bare kan gemme sig (eller slagte lidt flere mennesker), hvis de føler sig fanget.

Det er klart Australiens svar på de redneck og hillbilly-karakterer, vi kender fra fx The Hills Have Eyes og Texas Chainsaw Massacre. Dog uden helt så meget “Onkel farmand” og “Tante Mormor” i familietræet.

Forskellen består alligevel i, at de aldrig er bange for at give fuld valuta for pengene med en mere realistisk vinkel. Humor bruges til tider til at tage toppen af uhyggen i flere amerikanske film ved at gå full-on slasher eller gore på en grotesk måde. Der bliver det mere en gedigen nedslagtning i australske film.

Det betyder også, at Killing Ground har meget at leve op til. Vi forventer at få en solid oplevelse med en historie, der holder. Og ja, gerne med en mere realistisk tilgang. Måske er det fordi døden allerede er lige om hjørnet i et land, hvor både vejr og en lang række dyr kan slå mennesket ihjel på uhyggelig kort tid.

Killing Ground er ren overlevelse

Det fantastiske ved Killing Ground er faktisk historien. Plottet er som helhed en overlevelseshistorie, men hvis ikke vi har en grundhistorie, så ved vi jo ikke, hvem vi skal holde med. Vi har brug for at kende karaktererne og kunne forholde os til dem. Dét får vi god mulighed for i denne film.

Og så kommer den vanvittige tortur, der inkluderer sadistisk vold af både krop og sind – inklusiv voldtægt. Det er altså hård kost at være vidne til, men bygger forståelse op omkring overlevelsesdriften for vores karakterer.

Heldigvis, så ser vi ikke alt det mest voldsomme – som eksempelvis voldtægtsscener. Det er som sagt ikke full-on slasher og gore på en grotesk måde, hvor vi nærmest lukker for vores følelser. I stedet ser vi meget, men må tænke os til resten. Og når vi ser resultatet af det, et menneske har været udsat for, så skal vores hjerne nok udfylde resten.

Bare rolig, der er dog masser af blod undervejs, men historien handler om overlevelse og kampen mod de vanvittige outback Aussies.

I særdeleshed handler det også om at hjælpe andre “almindelige og gode” mennesker med at overleve.

Eller ikke at hjælpe for at redde egen røv. Begge dele er jo overlevelsesinstinkter, og det ser vi også nærmere på i Killing Ground.

Og ja, man kommer til at blive pissesur på nogle karakter undervejs, men i de gode gyserfilm slipper hverken de bedste eller ondeste helt uskadt.

Harriet Dyer er fantastisk

Gyserfilm har altid være gode til at give os kvindelige helte. Fra Laurie i Halloween og Nancy i Nightmare on Elm Street til Sidney i Scream, har “the final girl” været en fast del af gysergenren.

Der har dog også været fantastiske eksempler på kvindelige skurke, hvilket jo er sådan det bør og skal være i ligestillings navn.

Personligt er jeg mere bange for Lola (også kaldet “Princess”) fra The Loved Ones, end jeg er for Buffalo Bill i Ondskabens Øjne.

I Killing Ground får vi dog endnu en vaskeægte gyserhelt med Sam. Hun spilles af Harriet Dyer, og hun leverer varen på alle fronter. En realistisk karakter, der lige skal indse, hvad hun er oppe imod, og så begynder hun at kæmpe. Og hun giver bare ikke op, uanset hvor vanvittig situationen bliver.

Utroligt nok plejer Harriet Dyer at lave komedie, hvilket jo bare er perfekt i mine øjne; Gyserkomedie må jo så være et naturligt “next step” i karrieren. Ja, jeg siger det bare!

Selve menneskejægerne i Killing Ground spilles til perfektion af Aaron Pedersen og Aaron Glenane.

Ian Meadows spiller Sams kæreste, og han har også en af de mest interessant udviklinger undervejs. Det er klart noget af det, der giver filmen flere point opad. Skulle man kaste sig ud i en amerikansk genindspilning, tvivler jeg dog på, at man ville beholde hans historie. Med mindre det bliver en indie-produktion, hvor man tør lidt mere.

Fantastisk spillefilmsdebut af Damien Power

Selvom instruktør og manuskriptforfatter, Damien Power, allerede har lavet en del kortfilm, så er dette hans spillefilmsdebut. Det synes jeg er intet mindre end en fantastisk bedrift!

Både historie, energi, fremdrift og kvalitet er spot-on på en måde, jeg ikke ville forvente fra en debutant. Der kan ofte være lidt med især fremdriften, men dét lider Killing Ground absolut ikke under. Den kører ret heftigt på, men mister aldrig fokus på den interessante historie, der ligger bag de forskellige karakterer.

Du vil måske opleve, at der trædes på grænserne til din “comfort zone”, men virkemidlerne bruges korrekt. Ikke bare for at skabe jumpscares eller være grotesk, men derimod for at vise menneskets bedste og værste sider.

FAKTA

Biograf-premiere: CPH PIX 2017
DVD-premiere: 12-10-2017
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Damien Power
Medvirkende: Harriet Dyer, Stephen Hunter, Tiarnie Coupland m.fl.

Plot

Et ung par tager på campingtur, hvor de sætter telt op ved vandet ved siden af et andet tomt telt. Efter noget tid undrer de sig over, at ejerne af det andet telt ikke kommer tilbage. Det viser sig, at de er blevet en del af en forfærdelig forbrydelse…