Lad mig bare starte med at sige dette; Jeg ville så gerne have, at Knock Knock skulle være bedre, end den reelt er! Det betyder ikke, at den er dårlig, men øv, hvor er der bare scener, som falder ret massivt til jorden. Og selvom jeg faktisk ret godt kan lide Keanu Reeves (The Matrix), så er det altså hans levering af visse replikker, der klinger uhyggeligt hult. Det er simpelthen ikke troværdigt, når han prøver at puste sig op, men stadig skal være den “helt almindelige” familiefar.

Til gengæld er han direkte fascinerende at se på, når vi kommer længere hen i plottet, og han bliver mere arrig og leverer en svada uden lige. Sådan skal det gøres, med fråde og savl i ægte Leonardo DiCaprio stil. Men vi kommer ikke uden om, at de virkelige stjerner i Knock Knock er de to piger, der spilles af Ana de Amas og Lorenza Izzo. I særdeleshed er det Lorenza Izzo, der fuldstændig stjæler flere scener, også selvom hun er i baggrunden og bare leverer lidt spydigheder eller sandheder.

Nu er det også Genesis (Lorenza Izzo) karakteren, der lader til at være hjernen bag pigernes lille leg, mens Ana de Amas spiller en Lolita-agtig karakter, der reelt er den mest mentalt udfordrede i filmen – og man får fine detaljer omkring, hvordan det er kommet der til.

knock knock lorenza izzo

Knock Knock er skrevet of instrueret af Eli Roth, der jo efterhånden er sin egen genre i horror verdenen. Normalt er det de groteske film som Cabin Fever fra 2002 (som der allerede er lavet en totalt overflødig remake af) eller torture porn hittet Hostel fra 2005. Senest er det The Green Inferno, som har haft en noget svær vej til biograferne og i Danmark først udkommer herhjemme direkte på DVD 7. april 2016. Der kan vi også glæde os til at se Lorenza Izzo, som i øvrigt er gift med Eli Roth, så det er ikke overraskende, at hun dukker op i flere af hans film.




Selvom det specifikke manuskript til Knock Knock er skrevet af Eli Roth – sammen med endnu et par stykker af hans faste samarbejdspartnere, nemlig hans The Green Inferno medforfatter Guillermo Amoedo og Aftershock medforfatteren Nicolás López (der i øvrigt også instruerede Aftershock) – så er dette egentlig en remake af Death Games fra 1977. Har man set den film, så vil man nok sætte ekstra pris på den fine cameo fra en af Death Games hovedrolleindehaverne, Colleen Camp.

Men du skal altså sluge en del kameler i denne film – hvis du er klar på det, så kan den sagtens levere en ganske underholdende aften i hjemmebiografen.

Fakta

DVD-premiere: 10-03-2016
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Eli Roth
Medvirkende: Keanu Reeves, Lorenza Izzo, Ana De Armas, Aaron Burns, Ignacia Allamand, Colleen Camp m.fl.

Resumé
En lykkeligt gift arkitekt har umiddelbart alt, hvad en mand nogensinde kunne drømme om – en kærlig og succesfuld kone, to dejlige børn og et dyrt hjem. Men en weekend, hvor han er alene hjemme, bliver hans fredelige tilværelse afbrudt af den pludselige ankomst af to tilsyneladende uskyldige unge kvinder, der er faret vild. Han inviterer dem indenfor, mens de venter på en taxa, og så tager natten pludselig en foruroligende drejning, da en misforståelse udvikler sig til et levende mareridt.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.