Life er nærmest en hyldest til alletiders største sci-fi gyser Alien. Og den leverer varen i en sådan grad, at den faktisk er blandt de bedste i genren!

Det er som om, Life har sneget sig frem lige pludselig. Vi har naturligvis kendt til filmen i noget tid og omtalt både plot, cast og trailer. Alligevel er det først her lige inden premieren, at der virkelig tales om filmen. Det kunne vække en vis frygt for, at filmen ikke er særlig god. Men bare rolig, Life er faktisk virkelig god.

I modsætning til den ikoniske Alien, så foregår Life ikke i en fjern fremtid, men derimod i noget, der minder om nutiden. Ikke helt, men vi er ikke langt væk. Det gør hele historien mere vedkommende og relevant – samt ikke mindst mere skræmmende.

For hvad sker der, når vi på et eller andet tidspunkt formentlig finder andre livsformer i det ydre rum? Er vi overhovedet i stand til at håndtere det?! Det er i virkeligheden dét, vi bliver konfronteret med i Life. Eller rettere, hvor galt det hurtigt kan gå, når vi roder rundt med noget, vi hverken kender eller kan styre.

Life bygger langsomt spændingen op

Det er en fornøjelse, at vi får lov til at lære karaktererne lidt at kende, inden det hele begynder at gå amok. Og dét gør det altså i dén grad, men eftersom vi kun laver spoilerfrie anmeldelser, så kommer vi ikke dette meget nærmere. Og lad være med at opsøge spoilere. Der er nok at tage af, og det handler nok nærmere om at undgå at høre for meget om handlingen.

I alle tilfælde er det herligt, at spændingen i Life får tid, så vi lige finder os lidt til rette på den internationale rumstation først. Især når nu filmen trods altså kun har en spilletid på meget respektable 1 time og 43 minutter.

Det er ikke uvedkommende, at vi har styr på, hvad de forskellige astronauter har af roller. Og ikke mindst, at vi bliver mindet om, at astronauter altså ikke er soldater, men derimod videnskabsfolk. De er uddannet som læger, ingeniører og lignende, før rummet kaldte på dem.

Det betyder nemlig også, at de opfører sig langt mere fornuftigt, når ting begynder at gå galt. De er trænet til at passe på både sig selv og hinanden, da der ikke er andre til at hjælpe dem end de seks personer, der befinder sig på rumstationen.

Life (2017) Sci-fi Horror Thriller anmeldelse

Veloplagte og afdæmpede præstationer

Det er en ret fantastisk rollebesætning med Ryan Reynolds (DeadpoolAmityville Horror), Jake Gyllenhaal (Donnie Darko) og Rebecca Ferguson (Mission Impossible – Rogue Nation) i spidsen. Naturligvis er Ryan Reynolds stadig godt kæk, men det kammer på ingen måde over. Han spiller i øvrigt amerikaner ligesom Jake Gyllenhaal, der er astronauten, som har været længst tid på rumstationen. Han foretrækker faktisk at være oppe blandt stjernerne, da han er træt af død og ødelæggelse på jorden. Han har været læge hos Læger uden Grænser, så man forstår, at han nok har set mere af den slags end de fleste.

Rebecca Ferguson spiller rumstationens anden læge. Hun er Britisk astronaut, men kommer fra CDC [Center for Disease Control] og deltager specifikt for at overvåge jordprøverne fra Mars. Der skulle jo helst ikke være en mystisk virus eller bakterie, der pludselig ender nede blandt jordens befolkning.

Foruden disse tre er der yderligere tre astronauter, som er mindst lige så vigtige. Der er den russiske kaptajn spillet af Olga Dihovichnaya, der mindede mig om en yngre Isabella Rossellini. Hun er en afholdt og dygtigt leder, der gerne tager de svære beslutninger og går forrest. Som skibets primære styrmand finder vi en japaner, der spilles af Hiroyuki Sanada (Sunshine, Ringu). Han har en herlig ro, der er en fornøjelse, og virker langt mere troværdig, end vi oplever i de sædvanlige sci-fi-film fra Hollywood.

Sidst, men ikke mindst, har vi det sidste besætningsmedlem, der er endnu en britisk astronaut og spilles af Ariyon Bakare (Rogue One). Han er ansvarlig for at undersøge jordprøverne fra Mars, og er derfor den, der først kommer i kontakt med den nye livsform. I første omgang en fantastisk opdagelse og en meget positiv oplevelse. Men alt det ændrer sig hurtigt, hvilket alle, der har set traileren ved.

Life (2017) Sci-fi Horror Thriller anmeldelse

Rummet skal opleves i biografen

Der er altså film, der skal opleves i biografen. Og ligesom King Kong bliver mindre imponerende på en TV-skærm i stuen, så er det ydre rum altså mere imponerende på biografsalens store lærred. Og ikke mindst i det mørke rum med den imponerende lyd.

Life er instrueret af svenske Daniel Espinosa, der tidligere har lavet Safe House fra 2012, der havde Ryan Reynolds og Denzel Washington i hovedrollerne. Det er da også manuskriptforfatterne bag filmatiseringen af Deadpool med netop Ryan Reynolds i hovedrollen, der har skrevet manuskriptet til Life. De hedder Rhett Reese og Paul Wernick, og formår altså at have fokus på både historiefortællingen og spændingen undervejs.

Vi havde ret store forventninger til Life, men blev på ingen måde skuffet. Endelig er her en sci-fi gyser, der kan tage arven op efter Alien franchisen – selvom den naturligvis heller ikke er død endnu.

FAKTA

Biograf-premiere: 23. marts 2017
Genre: Gyser, sci-fi, thriller
Instruktør: Daniel Espinosa
Skuespillere:  Rebecca Ferguson, Ryan Reynolds, Jake Gyllenhaal m.fl.

Plot

Seks besætningsmedlemmer på den internationale rumstation [ISS] er på nippet til at gøre en af de vigtigste opdagelser i menneskets historie; Det første bevis på liv i det ydre rum. Mere specifikt, liv på Mars. Da besætningen går i gang med yderligere tests og undersøgelser, får deres metoder hurtigt konsekvenser. Den nye livsform viser sig nemlig at være langt mere intelligent end først antaget.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.