Limitless (4/6)

Limitless er en tankevækkende og visuelt tiltalende thriller med Bradley Cooper i topform.

Det første jeg må påpege ved ‘Limitless’ er billedsiden. Der er et helt fantastisk visuelt udtryk, som ændres til hele tiden at følge hovedpersonen sindstilstand; Er han deprimeret og føler sig uduelig, så er alt gråt og udhvisket, men hele verden lyser op, når han er på toppen og hjernen kører i topgear (det vil sige, når han er påvirket af den lille hjernepille).

Pludselig står alt knivskarpt og hans øjne lyser bogstavlig talt helt op. Det er den perfekte måde at illustrere hvordan han hjerne pludselig fungerer, nu hvor alt kan registreres, opfattes og forstås på alle planer.

Bradley Cooper er helt perfekt i hovedrollen og leverer en pragtpræstation, som med al tydelighed viser, at han sagtens kan bære en film. Det er virkelig ham, der er omdrejningspunktet, så det kræver sin skuespiller.

Alle andre er biroller, men her skal det også bemærkes, at castet generelt er spot-on. Det interessante er også, at selvom karakterer tilsyneladende er på vej til at være stereotype og karikaturer af visse samfundslag, så bliver der lige trukket lidt i bremsen, så det ikke kommer ud på et overdrev. En meget snu metode, der sikrer fuld opmærksomhed fra publikum, men samtidig er tro mod den dramatiske thriller-genre, og ikke går over i det komiske.

Instruktør Neil Burger har indtil videre kun en håndfuld film bag sig, men med blandt andet ‘Illusionisten’ (2006) i baggagen – som han også selv skrev manuskriptet til – har han bevist, at han kan fortælle de lidt kringlede plots og sikre, det bliver visuelt flot foruden fængslende historiefortælling.