Der er mere E.T. end Alien over Super 8, men det bliver det bestemt ikke ringere af.

Endnu en sommer blockbuster, som jeg har glædet mig til, er Super 8. Alene det faktum at J.J. Abrams har skrevet og instrueret, mens Steven Spielberg er inde over som producer, er nok til at jeg bare tripper efter at få lov til at se mesterværket. For det kan kun være et mesterværk, når disse personer er inde over.

Oprindeligt troede man – hvis man skulle tro de mange rygter, der svirrede om dette nye projekt – at det ville blive en opfølger til Cloverfield. Det kan man ikke sige det er, men temaet er ikke helt ved siden af.

Lad os slå fast med det samme, at der er langt mere E.T. end Alien over både stemning og historie i Super 8. Men det bliver den bestemt ikke ringere af. Der er i den grad uhygge og gys, mens vi følger en gruppe børn, og det betyder naturligvis, at det bliver på et andet niveau. Faktisk bliver det på et niveau, som flere kan være med på og giver plads til flere følelser: Forundring og forsøg på forståelse er blandt de primære.

Voksne ville nok fokusere på frygt og overlevelse, hvilket ville gøre filmen langt mere dyster. Der er dog ikke meget ”sunshine og lollipops” over Super 8, og det er bestemt ingen Disney-fortælling. Den mest oplagte sammenligning kunne være til Stephen King-filmatiseringerne Stand by Me (1986) og It (1990), som også begge har børn i de primære hovedroller, men sagtens kan indeholde uhygge og være skræmmende for voksne.

Bringer mig tilbage til barndommens glæder

Jeg synes, Super 8 er en fantastisk film, hvor jeg kan føle mig henkastet til det fantastiske Spielberg-univers fra min barndom. Dengang hvor man kunne spejle sig selv i karaktererne, fordi man selv var barn. Det kan man utroligt nok stadig, hvilket bestemt også er takket være J.J. Abrams’ noget mere dystre univers. Og måske også fordi handlingen stadig foregår i 1979 (mit fødeår), hvorfor der er rigelig genkendelse i omgivelserne fra min helt spæde start på livet.

Naturligvis er effekterne også helt fantastiske – hvilket så sandelig også var forventet med dette produktionsapparat – men det er især også selve billedsiden og følelsen gennem de mere fortællende scener, der trækker publikum ind i filmens verden.

Det bliver ikke en film jeg sætter på, når der skal et godt gys på skærmen, men den skal absolut ejes og vil blive set flere gange – ikke mindst de dage, hvor man bare ønsker at søge tilbage til barndommens tryghed og forundring.

:: Heaven of Trivia ::

J.J. Abrams bruger gerne film til at hædre og mindes eget ophav og inspirationskilder. Således er byen, Lilian i Ohio, opkaldt efter hans bedstemor, og tankstationen Kelvin [Gasoline] er opkaldt efter hans bedstefar. For os horrorfans er der mange referencer til George A. Romero, hvilket sker via børnenes filmproduktion, der meget passende er en zombie film. Der er flere andre små referencer, som man kan fornøje sig med at finde gennem filmen.

Fakta

Biograf-premiere: 28-07-2011
Genre: Sci-Fi | Thriller | Action
Instr.: J.J. Abrams
Medv.: Kyle Chandler, Elle Fanning, Ron Eldard, Noah Emmerich, Gabriel Basso, Joel Courtney, Riley Griffiths, Ryan Lee, Zach Mills, AJ Michalka m.fl.
Land: USA, 2011

Resumé
Året er 1979, og det amerikanske flyvevåben lukker en afdeling af Area 51. Alt materiale skal transporteres til et anlæg i Ohio, men et af godstogene afspores og noget slipper væk fra det forulykkede tog. En gruppe unge som er ude og filme med deres Super 8 kamera får ved et tilfælde fanget væsenet på film.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg