:: Anmeldelse ::

Lige en advarsel – lad være med at leje denne film, hvis du sidder en fredag/lørdag aften og trænger til et horror-fix, for det er en meget langsomt krybende film – især pga. selve handlingen, selvom det visuelle udtryk ofte også er meget dvælende. Man skal altså have god tålmodighed for at komme til vejs ende, hvor der endelig kommer lidt mere horror på drengen.

Når det er sagt, så er filmen flot skudt med dyster stemning og karaktererne får lov at udvikle sig langsomt gennem filmen. Skuespillernes præstationer er samtidig i den gode ende, og det er altid et stort plus i min bog, når man ser så mange (dårlige) horror-film, som jeg gør. Det er svært at kategorisere denne film, når vi taler horror-nicher, for det er hverken splat, humor, action eller thriller. Vi er ovre i et psykologisk drama med et stærkt kunstnerisk snit. Men igen, så lykkes det altså uden filmen bliver alt for ”artsy”.

Tilbage til filmens slutning – som jeg selvfølgelig ikke skal afsløre – men vil blot nævne, at den er et samsurium af gamle klassikere. Dem kan du jo prøve at gætte, hvis du når så langt. Det er i hvert fald ventetiden værd, og hele filmen giver stof til eftertanke, da man kan huske tilbage på lidt kedelige scener, som nu pludselig giver mening. Intet bliver dog rigtig serveret på et sølvfad, så man skal altså være i humør til denne lille ”leg med film”.

Fakta

(Originaltitel: Linkeroever)

På DVD: 07-06-2011 
Genre: Horror | Thriller | Drama
Instr.: Pieter Van Hees
Medv.: Eline Kuppens, Matthias Schoenaerts, Sien Eggers, Marilou Mermans, Frank Vercruyssen, Robbie Cleiren m.fl. 
Land: Belgien, 2008

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg