PENINSULA er en ny koreansk zombiefilm. Det er en opfølger til mega-hittet Train to Busan fra 2016. Den er dog ret anderledes, og filmen har både fantastiske og direkte tåkrummende momenter. Læs vores Peninsula anmeldelse her!

PENINSULA er en ny zombiefilm fra Sydkorea, der fungerer som opfølger til den helt fantastiske Train to Busan. Da dén film udkom i 2016, blev den et kæmpe hit i hele verden. Og især i dens hjemland.

Læs også: Vores anmeldelse af Train to Busan her >

Derfor var det da oplagt med en opfølger, der dog udspiller sig fire år senere. Det betyder også, at den på mange måder er ret anderledes end den film, der dækkede selve zombie-udbruddet. Desværre ikke kun på gode måder.

Alligevel er det helt sikkert en film, man bare skal se, hvis man var vild med Train to Busan. Underholdningsværdien ligger da også helt i top mange gange undervejs! Læs resten af vores Peninsula anmeldelse herunder.

Mad Max møder World War Z

Det virkelig fede ved Train to Busan var at opleve et zombieudbrud, der gik ekstremt hurtigt. Især fordi zombie-virussen tog effekt inden for meget kort tid, og fordi selve zombierne var nogle hurtigere sataner. Præcis som vi også så det i World War Z et par år tidligere. Det giver en helt anden stress og action end mange andre zombiefilm og -serier.

Med Peninsula smager både historie og stil dog mere af andre velkendte genrefilm. Især en film som Mad Max: Fury Road, da skurkene virker ret inspireret af denne. Og det samme gælder nogle af biljagt-sekvenserne. Det er (naturligvis) ikke en dårlig ting, da Mad Max: Fury Road jo for pokker er et regulært mesterværk. Det er dog ikke nødvendigvis noget, der gør dette zombieunivers bedre.

Bevares, det er dog immervæk stadig det mest klassiske i alle zombie-fortællinger; De virkelige skurke er ikke zombierne, men derimod menneskene. Når apokalypsen kommer, er det altid andre mennesker, man skal frygte. Dét er helt klart fokus i Peninsula, hvilket det også var i Train to Busan. Dog på en mere elegant måde, men den udspillede sig også før, verden gik under.

Uhyggeligt troværdige reaktioner fra omverdenen

Med Peninsula er Sydkorea reelt efterladt til sig selv. For at undgå spredning af den nye zombie-virus har man simpelthen lukket halvøen helt af. Var denne film udkommet før Coronakrisen, ville man måske ikke købe den præmis helt så let som nu. Det er trods alt blevet bekræftet, at hvert land vitterlig må klare sig selv, når en livsfarlig virus kommer i udbrud.

Samtidig giver det derfor også mening, at dem, der undslipper i starten af udbruddet, ikke ligefrem bliver taget imod med åbne arme. De må blive på deres respektive både og vente på en havn, der tager imod dem. Igen, noget vi også har oplevet i den virkelige verden her i 2020. Og ja, det giver helt sikkert Peninsula et mere realistisk udtryk, selvom det er en zombie-film.

Peninsula anmeldelse

Meget amerikansk slutning 

Noget af det, jeg virkelig elsker ved koreanske film, er det faktum, at de gerne overrasker og tager uventede drejninger. Man kan aldrig regne med en lykkelig slutning, og ingen karakterer kan vide sig sikre. Dét kan man ikke ligefrem sige gælder med Peninsula. Derfor føles den på mange måder utroligt amerikansk, selvom det stadig er en sydkoreansk produktion af samme instruktør som Train to Busan.

Det betyder også, at filmen helt overordnet har både fantastiske sekvenser og en række direkte tåkrummende. Sidstnævnte er især lige i starten samt selve slutningen.

Noget så simpelt som et interview fra amerikansk fjernsyn er direkte amatøragtigt på en helt grotesk måde. Så svært kan det heller ikke være at finde nogle ordentlige amerikanske (eller bare amerikansk-lydende) skuespillere til formålet. Og så er der musikken. Du godeste! Sjældent har jeg set film i biografen, hvor underlægningsmusikken er så voldsom.

Vi taler om en svulstig og svulmende musik med violiner, der skærer sig ind i øregangen. Var du i tvivl om, hvordan du skulle føle i den pågældende scene, så skal musikken nok fortælle dig det. Med ekstrem eftertrykkelighed!

Peninsula anmeldelse

Se Peninsula i de danske biografer

Peninsula er en af de første film, der får premiere herhjemme før de store markeder som USA og UK. Og ja, du skal da naturligvis smutte i biografen og se den. Især fordi den (momentvis) er fuldstændig blændende og blæser dig bagover. Der er nogle fantastiske biljagter, hvor zombier pløjes ned på yderst elegant vis. Og ja, der er meget karikerede persontyper, men det er også en del af zombie-universet.

Godt nok holdt Train to Busan sig fra dette, og derfor er Peninsula også mere en univers-opfølger end en stilistisk efterfølger. Det er dog, som tidligere nævnt, stadig Yeon Sang-ho, der er instruktør og manuskriptforfatter på filmen. Den føles bare som lidt af et kompromis. Der skal pleases lidt for mange, og derfor er den ikke så skarp som forrige film.

Til gengæld er der virkelig skruet op for effekter og action, hvilket er ekstremt veleksekveret. Du skal bare være klar på, at der vil være scener, der får dig til at sukke dybt og rulle med øjnene. Til gengæld er det fantastisk at se en storladen zombiefilm på det store lærred efter den store biograffilm-tørke, vi har haft de sidste mange måneder.

Peninsula udkommer i danske biografer fra torsdag den 30. juli 2020.

FAKTA

Biografpremiere: 30. juli 2020
Genre: Horror, Thriller, Action
Instruktør: Yeon Sang Ho
Medvirkende: Kang Dong Won, Lee Jung Hyun, Lee Re, Kwon Hae Hyo, Kim Min Jae, Goo Kyo Hwan

Plot

Jung-seok slap med nød og næppe ud af Sydkorea med livet i behold, da zombierne begyndte at hærge landet. Han lever en trøstesløs tilværelse i Hong Kong, da han modtager et tillokkende tilbud om at vende tilbage til halvøen, som nu er i karantæne. Hans mission er at finde en efterladt lastbil midt i Seoul inden for en tidsfrist og slippe ubemærket fra halvøen. Men hans operation går ikke som planlagt, da hans team falder i et bagholdsangreb foranlediget af en mystisk milits, kendt som Unit 631, og ikke mindst den allestedsnærværende trussel fra horderne af blodtørstige zombier.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.