Train to Busan er en vanvittig togtur med zombier. Og den leverer alt det, som traileren lover – plus det løse! Læs vores anmeldelse her.

Vi har glædet os som små børn til at se Train to Busan, siden vi så traileren. Men eftersom vi gerne fortæller, hvor meget vi elsker koreanske gyserfilm i tide og utide,  så kommer det nok ikke som den store overraskelse. Denne nye zombie-gyser/thriller skuffer på ingen måde, og den er straks blevet en af vores nye favoritter.

I modsætning til nogle koreanske gyserfilm, som kan være lidt langsomme i optrækket, så er Train to Busan fuld fart frem fra starten. Og i øvrigt ustoppelig undervejs!

Utroligt nok, så sker dette uden at gå på kompromis med de ting, vi elsker ved de koreanske genrefilm, hvor der typisk er god plads til karakterbeskrivelser og udvikling. Noget af det mest fantastiske ved disse film er nemlig, at ingen formår at være 100% gode eller onde – med undtagelse af børn, der rent faktisk formår at være gode og uspolerede. Nogle gange!

Train to Busan har hele tiden været beskrevet som en smuk kombination af World War Z og Snowpiercer, og allerede når man ser traileren, forstår man hvorfor. Det er en film, der handler om zombier og foregår på et tog. Dermed er sammenligningen ret oplagt.

Ikke mindst da zombierne minder meget om dem fra World War Z, men man kan jo også sagtens argumentere, at det rent faktisk er 28 Days Later, eftersom vi også så lynhurtige zombier allerede dengang.

Train to Busan - CPH PIX 2016.

Den virkelige fjende er som altid andre mennesker

Noget der fungerer helt fantastisk godt i Train to Busan er en meget direkte kritik af, hvordan et lands regering vælger at håndtere en krise. De forsøger nemlig at lægge låg på hele balladen i starten, hvilket naturligvis er et oprigtigt forsøg på at undgå panik. Det forstår man jo godt udefra, men man forstår også, at dem, der står midt i en zombie-apokalypse føler sig ret svigtede og fortabte. Som i (næsten alle) zombiefilm, så er det dog hverken regeringen eller zombierne, der er den værste fjende.

Som i (næsten alle) zombiefilm, så er det dog hverken regeringen eller zombierne, der er den værste fjende.

Som sædvanligt, så er det de helt almindelige mennesker, man skal være mest på vagt overfor. Når det handler om overlevelse, så vil nogle kæmpe i flok og forsvare hele flokken samlet. Andre er ligeglade med alle andre, og ofrer hvem som helst for deres egen overlevelse. Det er faktisk dét, der er kernen i Train to Busan. Men eftersom dette er en koreansk film og ikke (endnu!) en Hollywood udgave, så er der ikke meget retfærdighed i hvem, der overlever, og hvem der skal igennem nogle ret voldsomme dødscener.

Mange karakterer, men en klar rød tråd

Der er en lille pause undervejs i Train to Busan, men det sker faktisk primært for, at vi kan få lidt mere information om de enkelte karakterer. Det er sådan, vi finder ud af, hvad de enkelte personer kæmper for, så vi ved hvad, der driver dem. Selvom der er ret mange karakterer – vi er trods alt på et tog – så er det klart en far (spillet af Yoo Gong fra The Suspect) og hans datter, der er hovedpersonerne. De er hele tiden i fokus og fungerer reelt som filmens røde tråd.

Det faktum, at der eksempelvis er et helt baseball hold ombord på toget bliver heller ikke overvældende, da vi fra starten af kun lærer to af dem at kende. Hele holdet bliver dog ret centralt, når der skal kæmpes mod zombier, og de unge mænd heldigvis alle har deres baseballbat med.

Train to Busan anmeldelse

Selve zombierne i Train to Busan er i øvrigt også noget ganske særligt. Rent visuelt er de godt lavet, men det vilde er måden, de bevæger sig på. Ja, de er hurtige, men de bevæger sig på en vanvittig måde, der nærmest minder om en form for dans. Det er ret grotesk, da det minder om en “Pop & Lock” type bevægelser, og det fungerer fantastisk godt her. Måske den meget specifikke type bevægelser for zombierne hænger sammen med, at deres forfatter og instruktør, Sang-ho Yeon, tidligere har arbejdet med animation. Uanset grunden, så fungerer det bare!

Train to Busan zombie - CPH PIX 2016.

Train to Busan fik premiere i hjemlandet (Sydkorea) i juli 2016 og slog omgående alle rekorder i åbningsweekenden.

Herhjemme kan du se Train to Busan til CPH PIX 2016, og så har den generel dansk biografpremiere den 12. januar 2017. 

Vi har tidligere anmeldt filmen på www.heavenofhorror.com i forbindelse med den amerikanske premiere.

Fakta

Biografpremiere: CPH PIX 2016 | 12-01-2017
Genre: Horror, Thriller, Action
Instruktør: Sang-ho Yeon
Medvirkende: Yoo Gong, Dong-seok Ma m.fl.

Da en ukendt virus spreder sig gennem Korea, erklærer den koreanske regering undtagelsestilstand. En gruppe folk er samtidig på vej med et eksprestog til Busan, en by, der med held har afværget omverdenens udbrud, men undervejs må de kæmpe for deres egen overlevelse…

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.