:: Anmeldelse ::

Man føler lidt, at man har set det hele før, men så alligevel bliver man altså lidt blød om sit film-hjerte, når oprindelsen af film køres ind over plottet. Ja, nogle gange er man sgu lidt for nem. Men der er nu noget underligt tiltalende ved filmen generelt, som gør at den lander på et meget højere niveau, end jeg havde forventet – men bevares, mine forventninger var da også ret ikke-eksisterende, så jeg var klar til at blive overrasket på hvilken som helst måde.

Christian Slater spiller en meget interessant, men dog absolut mindre rolle i denne film – hvilket coveret ikke ligefrem lægger op til, men fint nok, at han er “navnet”, der skal give et ellers ret ukendt cast lidt tyngde. Han spiller til gengæld en ret creepy rolle med meget nuanceret finesse, så den ros skal han bestemt også have. Resten af castet gør det dog helt fint – især Toby Hemingway er creepy – og gør at man holder interessen i historien. Lige præcis historien er dog ikke noget nyt og innovativt… selvom der er lidt twists til at gøre det hele lidt mere interessant.

Instruktøren er Michael A. Nickels, der har lavet en håndfuld film før denne, men jeg må indrømme, at jeg ikke umiddelbart genkender nogle af titlerne. Han har også skrevet manuskriptet til denne film – og de fleste andre film, han har instrueret – så han lader til at have masser på hjerte. Og jeg må sige, hvis han får pudset historierne lidt mere af, så tror jeg sagtens, han kan løfte niveauet betydeligt. Lige nu er det ikke super, men alligevel har det da en vis underholdningsværdi, så jeg var tilfreds nok med at slå hjernen fra halvanden times tid og lade mig underholde.

Fakta

(Originaltitel: Playback)

DVD/Blu-ray: 24-07-2012
Genre: Horror | Thriller 
Instr.: Michael A. Nickels  
Medv.: Christian Slater, Johnny Pacar, Ambyr Childers, Toby Hemingway m.fl.
Land: USA, 2012

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg