RE/MEMBER på Netflix er en ny gyserfilm fra Japan. Den er baseret på en manga og har en tidssløjfe-historie. Til tider er det brutalt og meget blodigt, men så bliver det nogle gange underligt muntert. Læs vores fulde Re/Member-filmanmeldelse her!

RE/MEMBER er en ny Netflix-gyserfilm fra Japan. Det er i høj grad en teenage-gyserfilm, og den udspilles i et high school-miljø. Jeg har som udgangspunkt ikke noget imod en historie med teenage-hovedkarakterer, og denne her kommer egentlig godt fra start. Jeg kan også godt lide en god tidssløjfe-historie, som er plotdriveren her.

FLERE HISTORIER MED TIDSSLØJFER

Sørg også for at læse om Happy Death Day her >

Desværre betyder spilletiden på 1 time og tre kvarter (og der er også en slutscene efter rulleteksterne), at den er alt for lang. Undervejs ændrer stilen sig endda. Til tider føles det, som om jeg er fanget i en sød historie om kærlighed og venskab med et “Hello Kitty”-inspireret soundtrack. Det næste øjeblik bliver nogen revet fra hinanden. I sidste ende virkede dette genre-mix slet ikke for mig.

Læs videre på vores Re/Member-filmanmeldelse nedenfor. Du finder den på Netflix fra den 14. februar 2023.

Om og om igen

Jeg ved, at ikke alle elsker en tidssløjfehistorie. Men når det gøres rigtigt, kan det fungere rigtig godt. I Re/Member fungerer selve tidssløjfeelementet faktisk ret godt. Det er resten af filmen, der går i for mange retninger, der bare ikke virker for mig. Halvvejs – hvilket betyder næsten en time inde i spilletiden – tager historien en mørkere drejning, mens den også bliver lysere på andre måder.

Det var nok dér, jeg begyndte at miste interessen for historien, hvilket er en skam, da den begyndte på en meget lovende måde.

Vi møder Asuka, som er en ret ensom gymnasieelev. Efter en tilsyneladende normal dag modtager hun en mærkelig sms (eller mange af dem), og ved midnat befinder hun sig pludselig i kapellet i skolen. Der får hun selskab af Takahiro og fire andre gymnasieelever fra deres klasse.

Efter at have brugt natten på at blive dræbt én efter én – af et væsen kaldet ”den røde person” – vågner de op i deres egen seng for at genopleve samme dag. Ved midnat er de igen pludselig i kapellet. Hurtigt indser de, at de kun kan bryde forbandelsen ved at finde spredte rester af et lig gemt på deres skole. Så langt, så godt.

Men historiefortællingen er i sidste ende bare et mærkeligt miskmask. Det hele er lidt i øst og vest, så mens man forsøger at engagere sig i denne “vi skal samle ligdele til ét samlet lig”-forbandelse, er der for mange lalleglade scener ind i mellem.

Re/Member – Anmeldelse | Netflix gyserfilm

J-Horror møder Happy Death Day… og Hello Kitty?!

Hvilken alder, Re/Member er lavet til, er meget svært at gennemskue for mig. Den er faktisk meget brutal og blodig, men også lidt for “bubblegum” til min smag. Især fordi de mere letbenede scener fjerner uhyggen fremfor at fremhæve den.

En gyserkomedie kan eksempelvis fremhæve uhygge ved at lægge et jumpscare lige i bagdelen af et sjovt øjeblik. Den meget “lalleglade” stemning i nogle Re/Member scener gør bare ikke det samme. Om det nogensinde har været hensigten, er jeg usikker på. Måske er det bare et kulturelt aspekt, der ikke fungerer for mig.

Gys blandet med komedie eller drama eller sci-fi, dét kan jeg sagtens forstå. Endda også kombineret med drama eller en kærlighedshistorie. Men gys blandet med noget, der føles som fra en helt anden film? Dét føles bare tonedøvt for mig. Faktisk er det især soundtracket, der ødelægger hele stemningen.

Forestil dig at se en The Ring-film (eller andet J-Horror), og så spiller “Barbie Girl” eller noget fra “Hello Kitty” midt i filmen. Selvom det ikke er midt i en dødsscene, men derimod når de undersøger oprindelsen til forbandelsen, så virker det bare underligt malplaceret.

Men hey, det er måske bare mig?!

Det ødelægger simpelthen tonen og stemningen for mig, når historien er dyster, mens musikken er munter. Ofte ville den rigtige sang, der kunne fremhæve de mere dystre hændelser, have fået scenen til at fungere fint.

Du kan se Re/Member på Netflix nu!

Re/Member er en adaption af mangaen “Karadasagashi” skrevet af Welzard med Katsutoshi Murase som tegner. Den blev udgivet mellem september 2014 og december 2017 – på tværs af 17 bind og hele 153 kapitler.

Denne filmatisering blev instrueret af Eiichirô Hasumi. En instruktør bedst kendt for Ansatsu kyôshitsu (2015), thrillerserien Mozu (2014) og Assassination Classroom: The Graduation (2016).

Re/Member havde allerede biografpremiere i sit hjemland Japan den 14. oktober 2022. Med denne Netflix-udgivelse når den et bredt (og internationalt) publikum.

Den officielle synopsis fra Netflix slutter med følgende: “Kan de bryde ud af den morderiske tidssløjfe og endelig opleve morgendagen? Et dødsens spændende klimaks venter i denne ultraspændende gyseroplevelse.“

Og det er saftsuseme at oversælge, hvordan denne film udvikler sig. Desværre, da det faktisk får den til at lyde betydeligt mere interessant, end filmen i sidste ende er.

Re/Member har premiere på Netflix den 14. februar 2023.

FAKTA

Instruktør: Eiichirô Hasumi
Forfattere: Katsutoshi Murase, Welzard
Medvirkende: Kanna Hashimoto, Gordon Maeda, Maika Yamamoto, Fuju Kamio, Kotaro Daigo, Mayu Yokota

Plot

Seks skoleelever, der er fanget i en morderisk tidssløjfe, skal finde de spredte rester af et ukendt offer for at bryde forbandelsen og endelig få morgendagen at se.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.