Jeg husker tydeligt, da jeg i mine teenageår oplevede det friske pust, horror-genren fik, da ’Scream’ kom i biografen herhjemme i 1996. Inden da var genren mere tilegnet filmnørderne, men med ’Scream’ fik Wes Craven genoplivet den store 80’er-genre for især de unge mennesker, og en ny bølge af gyserfilm var født.
Serien blev så populær, at der blev lavet en trilogi, og det er også hvad vi kan se frem til igen – en ny trilogi, såfremt ’Scream 4’ bliver lige så stor en succes, som producenterne håber på.
Jeg var spændt på resultatet af ’Scream 4’, da jeg havde set, at de amerikanske anmeldere kom med flotte ord til forpremiererne i denne uge, så jeg tog til forpremiere onsdag aften. Salen var fyldt med børn og unge, så jeg tror bestemt, at jeg og mine følgesvende fik hævet aldersgennemsnittet med adskillige år.
Startscenen lagde hårdt ud med en kitsch åbningsscene med unge, smukke piger og store bryster, der diskuterede horror-genren. Jeg fornemmede straks, at jeg havde savnet ’Scream’-serien og dens herlige ironiske forhold til genren – såvel som hyldest. Med alle disse remakes, der bliver lavet i dag, så har ’Scream’ altså stadig en tyk uhøjtidelighed, som er kærkommen.
Det var et herligt gensyn med de faste hovedroller spillet af Neve Campbell (som stadig ligner sig selv), Courtney Cox (som i mellemtiden er blevet nipped and tucked) og David Arquette (som ikke har droppet det fjollede overskæg, der dog ikke er så småt som tidligere og har fået mere karakter af decideret skovsnegl).
’Scream 4’ holder sig sandelig ikke tilbage med blodet, og den nye vinkel er denne gang, at mordene skal filmes, så alle kan følge med i hvad der sker online. Wes Craven får sat en tyk streg under udviklingen med, at unge vil være kendte og kan blive det for ingenting særligt.
Jeg glæder os til at se, hvad de to næste film kan udvikle sig til – for jeg kan ikke forestille mig andet end, at en 5’er og 6’er nok skal blive til noget.
:: Heaven of Trivia ::
Ved en oplæsningsøvelse den 25. juni 2010 blev skuespillerne bedt om at stoppe med at læse videre på side 75 for at forhindre dem i at kende filmens slutning.
Fakta
I biografen: 14-04-2011
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Wes Craven
Medv.: Courteney Cox, Neve Campbell, David Arquette, Ashley Greene, Hayden Panettiere, Rory Culkin, Anna Paquin, Kristen Bell m.fl.
Land: USA, 2011
PLOT
Der er gået 10 år siden de morderiske begivenheder, der har plaget Sidneys liv. Hun lever nu et tilbagetrukkent liv og har endda skrevet en bog, som er blevet hyldet af kritikere. Selvom hun har fået sit liv tilbage på ret køl, dukker en ny inkarnation af den maskeklædte morder op, og hun bliver atter nødsaget til at konfrontere ham – men denne gang som en kvinde, der endelig er kommet sig over sin dystre fortid.
jeg så den også til forpremiere i går, og sad sgu og grinede fjoget fra start til slut. fantastiske cameos og referencer, som rammer plet hver gang… og så var Hayden “save the cheerleader save the world” Panettiere sateme cool!
Blev godt nok skuffet.
Der blev smurt ALT for tykt på mht. motivet – som i sig selv var latterligt – og så de 2-3 slutninger.
Neve og Courtney så ikke rigtig ud som om de gad at være der.
De skulle være stoppet med 3eren.
Og hvad var der med Hayden Panettieres frisure?? Hun så 40 år ældre ud!
jeg elsker scream og jeg elsker scream 4