:: Anmeldelse ::

Sjældent har jeg siddet så fanget gennem en hel film, hvilket betyder jeg som udgangspunkt var rigtig godt underholdt. Historien var god, selvom der ikke er noget vældigt revolutionerende i den, og fungerede reelt uden de store problemer. Jeg havde nærmest intet læst om denne film – andet end hvilke skuespillere, der var med – så det er lidt spøjst, at jeg undervejs i filmen bemærkede, at selvom jeg syntes, den var god, så var historien ikke ny. Den mindede lidt om ‘Identity’ (2003), som var instrueret af James Mangold med John Cusack i hovedrollen. Lighederne er nemlig nok ikke helt tilfældige, da både ‘Shelter’ og ‘Identity’ er skrevet af Michael Cooney, der også har lavet bl.a. “The I Inside”. Der er ingen tvivl om, at Cooney elsker at skrive historier, hvor én person har flere indentiteter eller lag, som skal opdages og udforskes. Og det gør han ganske godt, så jeg klager absolut ikke, og ser gerne flere historier fra hans hånd med dette plot.

Der er faktisk også et meget stærkt skandinavisk islæt over denne film, da den er instrueret af Måns Mårlind og Björn Stein, der begge er fra Sverige og bedre kendt som “Mårlind & Stein”, da det er et fast makkerpar. De skal faktisk lave ‘Underworld 4: New Dawn’ som er i pre-production disse dage, men filmen skulle være klar i 2012.

Det, som virkelig løfter filmen, er skuespillet og den nervepirrende spænding og uhygge, der gennemsyrer nærmest hvert minut af filmen. Julianne Moore er – som altid – sikkerheden selv i hendes præstation og leverer et godt portræt af en kvinde, der på den ene side ikke vil tro og på den anden side slet ikke kan lade være. Det konsekvente er dog, at hun holder stædigt fast i sin tro – eller mangel på samme – næsten uanset hvilke beviser hun udsættes for. Det er et fascinerende og underspillet portræt af en kvinde, der kæmper stædigt og udholdende.

Alligevel er de rystende gode præstationer fra Frances Conroy (kendt fra TV-serien ‘Six Feet Under’) og Jonathan Rhys Meyers (TV-serien ‘The Tudors’ og Woody Allen’s ‘Match Point’), som begge er virkelig fantastiske. Ikke mindst i deres ene fælles scene, hvor det virkelig slår gnister, og man sidder på kanten af sit sæde – selvom det er en sofa!

:: Heaven of Trivia ::

‘Shelter’ får premiere i de amerikanske biografer 25. februar 2011, hvilket er næsten et år efter andre lande i verden har fået lov at se den.

Fakta

(Originaltitel: Shelter)

På DVD: 22-02-2011
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Måns Mårlind & Björn Stein
Medv.: Julianne Moore, Jonathan Rhys Meyers, Frances Conroy, Jeffrey DeMunn, m.fl.
Land: USA, 2010

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.