Sinister er årets (hidtil) mest uhyggelige film!

Som flere andre har påpeget – ikke mindst i kommentarer om denne film på vores egen Facebook side – er der et helt fantastisk lydbillede på ‘Sinister’. Jeg tror, det er en af de eneste film, jeg kunne se med lukkede øjne. Og så ville jeg alligevel sidde på kanten af sædet og kaste mig tilbage i afværgende stilling flere gange.

Faktisk synes jeg, at lydsiden er mere uhyggelig end det visuelle i ‘Sinister’. og så kan det jo lynhurtigt lyde som en kritik af filmens visuelle side, men det vil jeg godt hurtigt mane til jorden. Det er bare lydsiden, der er så gennemført god, at den overtrumfer det hele. For billedsiden mangler bestemt heller ikke noget, selvom den ikke er voldsom på samme måde, som brutaliteten øregangene udsættes for.

Manuskriptet og instruktion står Scott Derickson for, og det gør han rigtig godt. Men vi havde heller ikke forventet andet af manden, der skrev og instruerede ‘The Exorcism of Emily Rose’ (2005), der er en af mine personlige favoritfilm om netop eksorcisme-emnet. Han er efter min mening utrolig god til at være gennemført i sine filmuniverser, hvilket ubetinget gør oplevelsen meget bedre for publikum. Castet, med en velspillende Ethan Hawke i spidsen, er på alle måder egentlig upåklageligt, men det er faktisk ikke dem, man husker bedst, når filmen er slut.

Det er nærmere kombinationen af den hårde lydside, og den mere forklarende og fortællende billedside, der virker yderst tilfredsstillende for sådan en tøs som mig. Jeg er nemlig bare godt og grundigt skræmt hele vejen igennem, men får dog set det meste af filmen. Men tag ikke fejl, jeg SÅ ikke ‘Sinister’, jeg overlevede den… og jeg skal absolut ikke have soundtracket. Selvom det dog kunne være på sin plads til en god Halloween-fest eller husudsmykning. Men der kommer nok ikke mange “trick ‘r treaters” forbi ens hus, hvis man har det lydspor spillende.

Efter min mening er ‘Sinister’ årets (hidtil) mest uhyggelige film – så skynd dig i biografen og se den dystre og (på den gode måde) ubehagelige film!

Fakta

Biografpremiere: 01-11-2012
Genre: Horror
Instr.: Scott Derrickson
Medv.: Ethan Hawke, Vincent D’Onofrio, James Ransone, Juliet Rylance m.fl.
Land: USA, 2012

Resumé
Krimiforfatteren Ellison Oswalt har ikke haft en bestseller i 10 år. Så da han falder over en sand mordhistorie og kan få mordofrenes hus til nærmest ingen penge, vælger han at flytte sin familie ind i huset for at få inspiration til en ny bog. Han fortæller dog ikke familien om husets fortid. Første dag i huset finder han en mystisk kasse på loftet, som viser sig at indeholde videooptagelser af mordet – og flere andre modbydelige mord…

Om forfatteren

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.