JUL I KRYDSILDEN er en ny tysk Netflix-film, der har originaltitlen Wir können nicht anders og Christmas Crossfire som international titel. Vi er ude i en julefilm, der udspiller sig i thriller-krimi-komedie krydsfeltet. En slags tysk Anders Thomas Jensen i absolut light udgave. Læs vores Jul i krydsilden anmeldelse her!
JUL I KRYDSILDEN er en ny tysk Netflix-julefilm med masser af vold, blod og kulsort humor. Den internationale titel er i øvrigt Christmas Crossfire, der jo så er blevet til det mundrette “Jul i krydsilden”. Og jeg kan bare ikke se på den titel uden at se ordet “silden”, men sådan er der jo så meget.
Det her er på mange måder en film med et kæmpe potentiale. Desværre bliver den altså en tand (eller nærmere, et par tænder) for lang og mangler samtidig den kant, der virkelig havde klædt det ret vilde plot.
Læs videre på vores Jul i krydsilden anmeldelse herunder, eller find filmen på Netflix nu.
Tysk Netflix julefilm som genrehybrid
Lige når Jul i krydsilden (eller Christmas Crossfire) begynder, vil mange Dark fans måske få lidt gåsehud. Der er nemlig en fortællerstemme, der – med lidt god vilje – lyder pænt meget som fortælleren i den tyske Netflix succes-serie Dark. Desværre er denne tyske julefilm noget helt andet.
Det er faktisk ret ærgerligt, at denne tyske film ikke er bedre, da det snildt kunne have været en vild gyser-komedie. En film i stil med Better Watch Out eller en kulsort voksen udgave af Alene hjemme.
Læs også: Vores anmeldelse af jule gyser-komedien Better Watch Out her >
Der er nemlig absolut intet overnaturligt i denne Netflix-film, så vi er ude i en fortælling om, hvor dumt og mærkeligt vi mennesker opfører os.
Momentvis god, men uden kant
Der er bestemt sjove scener og gode momenter indimellem. Ligesom der helt sikkert er groteske scener og sort humor samt en helt del blod og vold.
Alligevel mangler der i hvert fald 10-20% for, at denne film får noget kant, der kan mærkes. Nu har vi set nok tyske film til at vide, de også kører tykt på med satiren. En Netflix-film som Freaks – You’re One of Us er et fint eksempel på dette, selvom den er noget mere familievenlig end denne julefilm. Sjovt nok.
Jul i krydsilden er hverken dyster nok til at være en egentlig krimi-thriller, og den er heller ikke kitsch nok til at være en gyser-komedie. I stedet lander den lidt gumpetungt et sted midt i mellem, og dét er ærgerligt.
Se Jul i krydsilden (Christmas Crossfire) på Netflix nu!
Instruktør og medforfatter på Jul i krydsilden er Detlev Buck, der faktisk også er med i filmen som “Sigi”. En nøglekarakter, der især får betydning i sidste halvdel af filmen. Han er dog også en meget erfaren instruktør med mange produktioner på CV’et.
Den anden manuskriptforfatter er Martin Behnke, der stod bag hele fem afsnit af Netflix-serien Dark (i sæson 1 og sæson 2). Derudover har han også været inde over Netflix doku-serien Rohwedder.
Som dansker kan man ikke undgå at tænke på Anders Thomas Jensens film som Blinkende Lygter eller den aktuelle Retfærdighedens Ryttere. Men… det er langt fra, hvad denne film kan byde på. Til gengæld tror jeg, at en dansk udgave ville have haft præcis den kant, som denne Netflix-film mangler.
Selvom det ikke kan blive til en varm anbefaling herfra, så byder Jul i krydsilden (eller Christmas Crossfire) altså også momentvis på god underholdning. Den er derfor et udmærket valg til en hyggelig aften, hvor du roligt kan smutte i køkkenet efter brunkager eller gløgg uden at skulle pause.
Christmas Crossfire / Jul i krydsilden kan ses på Netflix fra den 4. december 2020.
FAKTA
Instruktør: Detlev Buck
Manuskriptforfattere: Martin Behnke, Detlev Buck
Medvirkende: Kostja Ullmann, Alli Neumann, Sascha Alexander Gersak, Sophia Thomalla, Merlin Rose, Peter Kurth, Detlev Buck, Anika Mauer, Frederic Linkemann, Bernd Hölscher
Plot
En mand undgår et drabsforsøg og flygter fra de potentielle mordere sammen med deres oprindelige mål, da en kvinde, han lige er mødt, forsøger at finde ham.
- Dødens herskerinde: Sæson 2 – Anmeldelse | Netflix - 19/03/2025
- Mickey 17 – Anmeldelse (3/6) - 18/03/2025
- The Electric State – Anmeldelse | Netflix (4/6) - 14/03/2025