:: Anmeldelse ::

Intruktøren og manuskriptforfatteren til The Collector er en efterhånden ret velkendt herre i horror-genren. Marcus Dunstan har nemlig været med inde over manuskriptet på de fleste film i SAW-serien (fra den fjerde i serien til den kommende syver), og så har han også skrevet alle tre film i Feast-serien… dog ikke alle med lige stor succes. Men med The Collector får han altså også sin instruktørdebut, og det klarer han faktisk helt fint.

Der er lige lovligt meget "Ole Opfinder" over alle de overfældende mange fælder, som skurken i denne film får sat op i et almindeligt – omend ret stort – hus på meget kort tid. Men langt de fleste af disse fælder er dog opfindsomme og interessante, og man sidder nærmest selv og leder efter dem, så man kan være på forkant.

Castet er i denne film utrolig velfungerende, og hovedrolleindehaveren Josh Stewart gør det virkelig godt. Han er ikke ligefrem en antihelt, for han gør det rigtige hele vejen i gennem. Og selv hans "forkerte" gerninger begås med baggrund i et ønske om at hjælpe andre. Filmen har en god uhygge og interessant historie, som følger alle horror-genrens [stereotypiske] elementer, så det er solid underholdning. Man skal dog lige abstrahere fra, at der hele tiden kommer forhindringer for alle andre end skurken, og det kan naturligvis irritere lidt i længden, men de opfindsomme elementer kan undskylde disse småting – som et eller andet sted jo også bare er en hyldest til genren. Et lille tip er at vente med at slukke filmen til efter alle rulleteksterne er kørt over skærmen.

:: Heaven of Trivia ::

Filmen skulle oprindeligt have heddet The Midnight Man og var egentlig tænkt som en prequel til Saw-filmene, men producerne droppede idéen.

Fakta

(Originaltitel: The Collector)

På DVD: 25-05-2010 (region 2, DK)
Genre: Gyser | Horror  | Thriller | Krimi
Instr.: Marcus Dunstan
Medv.: Robert Wisdom, Juan Fernández, Daniella Alonso, Michael Reilly Burke, Andrea Roth, m.fl.
Land: USA, 2009

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.