Ouija – Origin of Evil er markant bedre end sin forgænger – eller kronologiske efterfølger, om man vil. Det er klassisk gys, der dog desværre mister pusten lidt grundet unødvendig meget CGI i sidste del af filmen.

Fra det øjeblik traileren til Ouija – Origin of Evil blev frigivet, stod det klart, at vi ville gå en ganske anden film en forgængeren. Ouija udkom i 2014, og den var ikke ubetinget god. For at sige det på en meget pæn måde. Den havde dog nogle gode horror-scener, så helt håbløst var det ikke.

Da det så kom frem, at denne nye Ouija film reelt ville være en prequel, så åbnede det for helt nye muligheder. Og det var lige præcis traileren, der gjorde det helt klart, at vi også stilistisk ville gå tilbage i tiden.

Det er faktisk så gennemført, at selv Universal logoet i starten af Ouija – Origin of Evil er den gamle udgave, der er hevet frem igen.

Derudover er der de gode gammeldags “cirkler” i øverste højre hjørne med jævne mellemrum. I gamle dage (altså, dengang film blev vist fra rigtige filmruller) var det et signal om, at der snart skulle skiftes til en ny rulle. Det er en lille detalje, der dog klart får nostalgien frem hos alle os, der kan huske dette.




Ouija – Origin of Evil holder spændingen

Der er altså noget fantastisk ved gyserfilm, hvor de helt enkle virkemidler får lov til at skabe uhyggen. De vilde effekter og klassiske gyserikoner er fantastiske, men det bliver mere nært, når uhyggen ikke er ekstraordinær vild.

I denne film bæres gyset frem af skuespillet og en solid lydside. Altså, på den dejligt old school-måde. Desværre begynder det at ændre sig undervejs, når CGI effekterne gør sit indtog.

Du har uden tvivl allerede set lidt af dette, hvis du har set traileren. Og en smule kan faktisk gøre meget, men det bliver ret vildt mod slutningen. Det er selvfølgelig en naturlig udvikling for en gyserfilm, men desværre bliver det nærmest mindre uhyggeligt.

Ouija - origin of evil

Når der bankes op for action-elementerne, er fokus på hjertebanken udfra tempoet og ikke uhyggen. Spændingen holdes fint, men det bliver på en anden måde.

Det ødelægger ikke filmen eller historien, men det gør det absolut heller ikke bedre. I hvert fald ikke i forhold til uhyggen!

Helt fantastiske gyserbørn

Til gengæld fungerer skuespillerne fantastisk hele vejen igennem. Filmen var oprindeligt 130 minutter inden 40 minutter røg på klippegulvet. Det er især gået ud over Doug Jones’ rolle, som nu er meget minimal. I hvert fald i forhold til decideret skærmtid. Derudover er der også et par scener fra traileren, der ikke er med i selve filmen.

Du må til gengæld endelig ikke stoppe filmen, før du har set alle rulleteksterne, da Lin Shaye dukker op til sidst. Det er jo trods alt en prequel, og hun var med i Ouija.

Der er tre primære karakterer i Ouija – Origin of Evil – en mor med sine to døtre. Moderen spilles af Elizabeth Reaser (Twilight-filmene) og hun leverer en solid præstation. Det samme kan bestemt siges om Lulu Wilsonder spiller den mest uhyggelige rolle, som pigen der kommer i kontakt med ånderne. Hende kan vi glæde os til at gense i Annabelle 2, hvilket bestemt tyder godt for den film. Og virker hun bekendt, så har du måske set hende i Deliver Us from Evil.

Ouija: Origin of Evil

Til sidst har vi den ældste datter, der spiller af Annalise Basso, som også var med i Mike Flanagan’s Oculus. Man forstår bestemt godt, at han gerne vil bruge hende igen, for hun er som skabt til gyserfilm. Både modig og sårbar, mens hun altid virker meget ægte og ligefrem.

En sand gysermester står bag

Ouija – Origin of Evil er instrueret (og delvis skrevet) af Mike Flanagan, der rider på en sand gyserbølge af succes for tiden. Manuskriptet har han skrevet sammen med sin faste skrivemakker, Jeff Howard.

Mike Flanagan stod bag Hush, der udkom globalt via Netflix sidste år, og generelt er blevet rost til skyerne. Derudover venter vi stadig på, at Before I Wake udkommer, men udgivelsen er indtil videre blevet skubbet tre gange.

Vi kan dog se frem til hans filmatisering af Stephen King’s Gerald’s Game, der skulle udkomme senere i år. Den har bl.a. Henry Thomas med på rollelisten, så han fortsætter med at genbruge skuespillere. Henry Thomas har nemlig også en væsentlig rolle i Ouija – Origin of Evil, som du selv skal have lov til at opleve, når du ser filmen.

Fakta

Biografpremiere: 21-10-2016 (USA)
DVD-premiere: 09-03-2017
Genre: Horror
Instruktør: Mike Flanagan
Medvirkende: Annalise Basso, Henry Thomas, Elizabeth Reaser, Lulu Wilson, Doug Jones, Parker Mack, Sam Anderson, Kate Siegel m.fl.

Resumé
Los An­ge­les, 1967. En enke og hen­des to døtre til­fø­jer et nyt tri­ck til de­res fup-se­an­ce-virk­som­hed og kom­mer der­med ufor­va­ren­de til at in­vi­te­re en ond ånd ind i de­res hjem. Da den yng­ste dat­ter bli­ver be­sat af den­ne nå­des­lø­se ånd, må hen­des fa­mi­lie nu kon­fron­te­re de­res vær­ste frygt for at red­de hen­de.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.