Norge har tidligere leveret gode gys, men Huset går desværre for meget i tomgang til at fungere optimalt.

Jeg glædede mig til Huset, da jeg elsker en del norske gyserfilm. Om så det er sort horror-comedy som Død Snø (2009) eller den fantastiske Fritt Vilt (2006) med en hovedperson, der sgu er på højde med Ripley eller Sarah Connor. Selve starten af denne nyeste gyserfilm fra Norge, er da også nærmest en blanding af de to førnævnte. Vi befinder os nemlig i 2. verdenskrig, men der er absolut intet at grine af.

Eftersom to ud af de tre hovedpersoner er tyske soldater – den tredie er norsk civilperson – så er det meste af dialogen på tysk, med en smule engelsk og kun yderst minimalt på norsk. Det gør intet negativt for selve plottet, tværtimod. Og lad mig slå fast med det samme, at jeg var solidt underholdt og trukket helt ind i historien fra starten. Når de tre personer –  der har vandret i den ubarmhjertige kulde i de norske fjelde en halv dag – endelig finder et hus, ved man naturligvis straks, at dette er Huset. Der er intet umiddelbart uhyggeligt ved huset, men det ændrer sig hurtigt.

Huset - norsk gyserfilm

Solid indledning ødelægges af tomgang

Man skal være meget opmærksom, når man ser denne film, for der er mange små detaljer – også flere end hvad jeg fangede ved én gennemgang. Og selvom dette er ret fedt, så kræver det sateme også meget af sit publikum. Der går lidt Paranormal Activity i den, hvor man febrilsk sidder og kigger rundt på skærmen i et forsøg på ikke at misse noget. Desværre betyder det også, at man trækkes væk fra karaktererne, da man tvinges til at kigge på det store billede fremfor individerne. Og dét er ærgerligt. Det, der gør Huset spændende i starten, er nemlig helt klart karaktererne.

Huset - norsk gyserfilm

Skuespillerne fungerer upåklageligt. I særdeleshed de tre hovedpersoner, der bliver trukket igennem et hav af frustrerende oplevelser på mange forskellige plan. Instruktøren bag Huset er Reinert Kiil, der tidligere lavede hævn-splatteren Hora (2009), og derudover har han faktisk arbejdet i “Art Department”på både Død Snø og Død Snø 2. Med andre ord, så er Kiil (fedt navn til en horrorinstruktør, i øvrigt) klart en lille norsk horrortrold. Manuskriptet er også skrevet af Reinhert Kiil (i samarbejde med Jan Helge Lillevik, når det kom til de tyske replikker).

Jeg var oppe på et flot firetal i min vurdering af filmen i første halvdel, men det blev udmattende og gentagende i så stor grad, at jeg gled ned mod de to splatter. Derfor er den samlede vurdering endt på tre splatter, men der var potentiale til meget mere! Hvis bare Reinert Kiil får strammet lidt op på både plot og eksekvering, så kan han altså pludselig stå med et solidt gyser-hit på hænderne.

Spoiler! Filmen og traileren matcher på ingen måde hinanden, så du skal ikke forvente en eksorcimefilm. Det er faktisk minimalt, hvad vi ser til pigen fra traileren.

Fakta

DVD-premiere: 04-08-2016
Genre: Horror
Instruktør: Reinert Kiil
Medvirkende: Mats Reinhardt, Frederik von Lüttichau, Espen Edvartsen m.fl.

Resumé
Anden verdenskrig raser, og Norge er blevet besat. Et sted i den snedækkede ødemark har to tyske soldater taget en norsk soldat til fange. Den skandinaviske vinter kan være ugæstfri, men heldigvis dukker der et hus op i det fjerne…