The Endless er nyeste film fra indie-duoen Justin Benson og Aaron Moorhead. Endnu en gang får de mest muligt ud af et lille budget, og man kan bare ikke få nok!

The Endless byder på endnu en skøn og skæv fortælling fra Benson og Moorhead. De to spiller i øvrigt hovedrollerne denne gang. Det er der intet usædvanligt i, da de ofte er med i deres egne film. Normalt er det dog i mindre roller, og denne gang spiller de altså de altafgørende hovedroller.

Desuden har deres karakterer også deres egne navne, så de hedder Justin og Aaron og er denne gang brødre.

Som en ekstra godbid, så bindes The Endless helt perfekt sammen med deres fælles debutspillefilm Resolution. Vi befinder os simpelthen i samme univers på sin vis – og jeg håber faktisk, at der kommer endnu flere film i universet.

The Endless (2017)

Fantastisk nærværende sci-fi

Vi er efterhånden vant til, at mange sci-fi film foregår i rummet eller har med robotter at gøre. Det er ikke fordi, vi aldrig oplever sci-fi, der foregår i et mere “almindeligt” miljø. Derfor synes jeg alligevel Benson og Moorhead formår at gøre det hele langt mere nærværende. The Endless får en yderst Twilight Zone-agtig vibe, der bliver båret perfekt fra start til slut.

Vi følger de to brødre Justin (Justin Benson) og Aaron (Aaron Moorhead), da de vender tilbage til en form for kollektiv. De forlod oprindeligt kollektivet som teenagere, da storebror Justin var overbevist om, at der var en selvmordsplan for hele gruppen. Om det reelt er en sekt eller kult af en art, vi oplever i The Endless, er svært at sige definitivt. Der er ingen tvang, og folk kan komme og gå, som de vil.

Alligevel bliver der også talt om “opstigelsen”, og det lyder jo ikke helt så uskyldigt og normalt.

The Endless (2017)

Skønne biroller

I biroller ser vi blandt andre Callie Hernandez (Alien: Covenant), Lew Temple (The Walking Dead, The Devil’s Rejects) og Tate Ellington (Sinister 2). Derudover har James Jordan (True Blood, Wind River) en fantastisk karakter, der virkelig får rusket op i publikum. Generelt er alle karakterer i The Endless spændende på hver deres måde, og får reelt selve historien frem.

Lillebror Justin kan nemlig ikke rigtig huske meget fra sin opvækst i kollektivet. Dét alene er dog ret mærkværdigt, da han ikke ligefrem var noget barn, da de forlod stedet.

Justin nyder derfor bare at være tilbage. Aaron derimod er på jagt efter sandheden og bemærker alle de mærkværdige ting, der altså sker hele tiden. Han ser alt som tricks og snyd, mens resten af “sekten” oplever selvsamme ting som mirakler.

Til tider er The Endless nærmest som en dokumentar, hvor vi får historien fortalt gennem både kritiske og decideret rosenrøde briller. Det overlader meget til publikum, og du skal sateme være opmærksom, når du ser filmen. Ellers misser du hurtigt gode detaljer.

 

Alle gode gange tre!

Jeg har været meget begejstret for Justin Benson og Aaron Moorhead, siden jeg så Resolution til CPH PIX tilbage i 2013. Siden da har de lavet spillefilmen Spring, som jeg synes var endnu bedre. Faktisk er den en ægte lille perle, der viser, hvor meget nerve og elegance, man kan få ind i selv den mindste historie. Spring kan på det varmeste anbefales!

The Endless er deres tredje spillefilm, og den lever fuldt op til Resolution. Dermed ikke sagt, at den skuffer i forhold til Spring, da det trods alt er to forskellige universer. Der er måske en smule med tempoet, der kunne strammes lidt op på.

Omvendt, så nyder jeg, at der tages tid til at vise os karakterer og omgivelser. Det bliver nærmest sådan, at man føler, man har været der selv.

De magiske filmmagere

Det er i øvrigt Justin Benson, der har skrevet manuskriptet til deres tre fælles spillefilm, mens Aaron Moorhead er cinematographer på filmene. Instruktionen er de fælles om, og klipningen er de også begge inde over – nogle gange med lidt ekstra hjælp.

Hvis du kunne lide Resolution, så skal du helt sikkert se The Endless. Og hvis du endnu ikke har set deres første spillefilm, kan den varmt anbefales, hvis du ser The Endless og kan lide stilen.

I modsætning til Spierig-brødrene, der fuldstændig har tabt deres filmiske fingeraftryk i takt med større budgetter, så er Benson og Moorhead stadig i topform.

FAKTA

Biografpremiere: CPH PIX 2017
DVD-premiere: 28. juni 2018
VOD-premiere: 25. juni 2018
Genre: Horror, Thriller, Science Fiction
Instruktør: Aaron Moorhead, Justin Benson
Medvirkende: Aaron Moorhead, Justin Benson, Tate Ellington, Callie Hernandez, James Jordan, Lew Temple

PLOT: 10 år efter at det lykkedes de to brødre Justin og Aaron at flygte fra en ølbryggende UFO-dødskult, vender de tilbage for at slutte fred med fortiden. I begyndelsen tager kultens medlemmer overraskende godt imod dem, men en tvivl begynder at brede sig. Er deres minder om, hvad der foregik dengang i kulten, korrekte? Og værst af alt, er de kommet tilbage, eller har de måske aldrig været væk? Langsomt begynder logikken at bryde sammen, og brødrene tvinges ud i en kamp med indre og ydre dæmoner, for noget ondt og uhåndgribeligt venter derude i bjergene.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg