:: Anmeldelse ::

Da vi så den originale mexicanske film Somos lo que hay, var vi særdeles fascineret af den originale historie om den religiøse kannibalfamilie. Når man så hører, at amerikanerne vil lave deres egen version, tænker man jo “åh nej, ikke igen”. Men i den amerikanske version We are What We are har de faktisk valgt at lave en ny historie, som blot låner lidt fra den originale. Og gudskelov for det, for det giver faktisk en helt ny oplevelse af fortællingen.

Ligesom i den mexicanske udgave, er tempoet helt nede i gear i denne version. Den tager sig tid til at fortælle historien om den religiøse familie, hvor børnene “ufrivilligt” må opretholde familietraditionerne, efter moderens pludselig død og faderens skrantende helbred.

Heldigvis er skuespillet er helt i top, og det kræver filmen også, når man har lange dvælende scener. Familiens overhoved spilles af Bill Sage, som er den slags skuespiller, der straks virker bekendt, fordi han har spillet et hav af biroller (bl.a. i American Psycho og den prisbelønnede TV-serie Boardwalk Empire). Og han er simpelthen genial i denne film, som en kærlig familiemand, der helt oprigtigt mener, at han gør det bedste for sin familie. De mere tvivlende døtre spilles af Ambyr Childers (Playback, 2012) og Julia Garner (The Last Exorcism Part 2, 2013), der også begge kan være yderst stolte af deres præstationer.

Instruktøren Jim Mickle har tidligere lavet den særdeles vellykkede Stake Land, og man må sige, at han også slipper godt af sted med We are What We are. Han har igen valgt at bruge Kelly McGillis i en mindre rolle, men man må sige, at det er den lille familie bestående af faderen og de to døtre, som overskygger med deres præstationer.

Hvis man er til drama-gyserfilm, så bør man se We are What We are.

Fakta

DVD-premiere: 10-10-2013
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Jim Mickle
Medvirkende: Ambyr Childers, Julia Garner, Bill Sage, Jack Gore, Michael Parks, Nick Damici, Wyatt Russel, Kelly McGillis m.fl.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg