Der er meget blandede holdninger til The Lazarus Effect, og den gør sig uden tvivl klart bedst i en biograf, da stemningen er virkelig intens.

Lyd og lys er nærmest egne karakterer i filmen, og da vi så den i biografen i USA tidligere i år, var folk absolut helt opslugt og hoppede godt i sædet – og så er det ret ligegyldigt, at flere af dem på vej ud af biografen har travlt med at overbevise hinanden om, at den slet ikke var uhyggelig. Havde man kastet en popcorn i nakken på dem under filmen, havde de skidt i bukserne! Nå, men nok om mine egne biograf-fantasier om at drille dem, der ikke kan tåle horror, men gerne vil tale dårligt om det – jeg går selv under det mundrette navn ScreamQueen, så jeg ved udmærket, at jeg er en tøs.

Historien i The Lazarus Effect er egentlig ret enkel. Videnskabsfolk piller lidt for meget ved ting, der nok ikke hører til i menneskehænder – og går ud over vores forstand – og pludselig står de i en situation, hvor de kan redde en i gruppen ved at lege Gud. Det lærte vi altså allerede i 1990 via Leg med Døden, at man ikke skal gøre, for der kommer jo noget med tilbage. Selvom der bruges andre plotelementer, så er sammenligningen med Leg med Døden (eller Flatliniers, som den hedder originalt) også oplagt og meget passende.

Castet ledes af en stærk præstation fra Olivia Wilde, der lader til virkelig at give den hele armen (hun veksler meget mellem indie og mainstream film, så der falder horrorgenren næsten per automatik et sted midt i mellem). Derudover er det især Mark Duplass (Creep og Safety Not Guaranteed), der er i fokus, og han er langt mere seriøs i denne film, så de komiske indslag er lagt på hylden til fordel for det meget dystre. I birollerne finder vi Donald Glover (Ridley Scott’s kommende The Martian), Sarah Bolger (The Moth Diaries) og Evan Peters (American Horror Story), der alle leverer nogle gode detaljer undervejs.

Filmen er instrueret af David Gelb, der tidligere kun har lavet kortfilm og dokumentarer, men denne spillefilmsdebut er lavet med sikker hånd. Manuskriptet er lavet af Jeremy Slater (der står bag den kommende Fantastic Four reboot) sammen med Luke Dawson (Shutter fra 2008), og det er virkelig en solid historie med friske elementer undervejs, der holder publikum helt ude på kanten af sædet.

For mig vinder The Lazarus Effect som sagt klart på lyden og hele det visuelle univers, men faktisk er historien rigtig spændende og foregår hele tiden på flere planer. Der kommer nogle twists og ekstra detaljer undervejs, som gør at den har sin berettigelse, som en god arvtager for en klassiker som Leg med Døden… for det er netop også, hvad der er hovedtemaet i denne film. På flere måder!

Filmen er set i biografen i USA

Fakta

Premiere: 13-07-2015 (VOD)
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: David Gelb
Medvirkende: Evan Peters, Olivia Wilde, Mark Duplass, Donald Glover m.fl.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.