A Cure for Wellness – Anmeldelse (4/6)

A Cure for Wellness er en fantastisk flot film, men desværre også mere form end indhold. Det betyder på ingen måde, at det er en dårlig film. Den kunne dog have været langt bedre.

Det er svært at se A Cure for Wellness uden at blive mindet om Shutter Island. Historierne er ikke identiske, men der er elementer, der minder om hinanden. Og så er Dane DeHaan og Leonardo Di Caprio da lidt samme type.

Men som sagt, så er det altså ikke samme plot, vi er ude i, så lad os bare fokusere på A Cure for Wellness og Dane DeHaan.

I den forbindelse indrømmer jeg gerne, at jeg synes DeHaan er en ret fantastisk karakterskuespiller, der ofte tager de lidt skæve roller. Lige i denne film synes jeg dog, det kammer over til at blive noget stereotypt.

Til gengæld er billedsiden altså noget af det skarpeste og mest elegante, man kommer i nærheden af.

Det må man give Gore Verbinski; Manden har sgu øje for det elegante. Og derfor er denne film også utrolig flot at se i biografen. Jeg forstår bare ikke, hvordan Verbinski ikke kan være lige så skarp og elegant i sin historiefortælling. Det havde nemlig passet A Cure for Wellness at være kortere end den knap 2½ time lange spilletid. Det er der hverken historie til eller behov for.

Form over indhold skader helheden

Det er desværre også denne lange spilletid, der skader helheden. Der er simpelthen for meget fokus på at dvæle ved elementer, der ikke bidrager til historien. Eller rettere, ikke bidrager i en sådan grad, at vi behøver så meget tid på dem. I hvert fald ikke, når vi er ude i en film, der ellers spiller på uhygge og mystik.

Når A Cure for Wellness alligevel formår at komme op på fire splatter herfra, så er det dog fordi, der er en god historie. Trods alt. Og det resulterer i en god film, men den kunne sateme have været meget bedre.

Man bliver da også fanget af det visuelle på en gribende måde i biografen. Men jeg tvivler på, at filmen vil have samme effekt i hjemmebiografen, hvor det ikke på samme måde vil bidrage til den samlede oplevelse.

Selvom disse storladne film skal ses på det store lærred, så skal en film også kunne levere varen på den lille skærm. Ellers er det lige præcis mere form end indhold. Og skal denne balance endelig have en slagside, så skal det altså være indholdet, der vinder mest terræn.

A Cure for Wellness byder på et mysterie

Selve historien i denne film er overraskende dyb, og byder hele tiden på nye detaljer. Desværre virker det bare som om, at Verbinski glemmer historien ind i mellem. Der er for meget stilstand undervejs, og så pludselig vender vi igen tilbage til historien.

Og det er faktisk ret frustrerende, da man efterhånden har fået virkelig mange ledetråde, så man har gættet det meste. Det betyder også, at de dramatiske afsløringer bliver en lidt flad fornemmelse.

​

Det resulterer desværre også i, at skuespillerne til tider arbejder med karakterer, der bliver lige lovligt stereotype. Det er en uheldig bivirkning, når de store plot-twists afsløres, efter man har gættet dem.

Desuden synes jeg personligt, at den “skønne og mystiske pige” bliver lidt for alternativ. Hun spilles af Mia Goth, og helt ærligt, jeg oplevede hende mere som decideret udviklingshæmmet end mystisk. Hun er ellers en ret interessant skuespiller, så det er nogle underlige metodevalg, der har skabt denne effekt.

Mia Goth har tidligere medvirket i bl.a. Lars von trier’s Nymphomaniac og er også med i de kommende film Marrowbone og  Suspiria, som vi har store forventninger til.

Stærk og ekstremt dyster historie

Manuskriptet er skrevet af Justin Haythe, der tidligere har skrevet Revolutionary Road. Han blev da også nomineret til et hav af priser for netop det manuskript. Og som sagt, så er historien også virkelig god i A Cure for Wellness. Den spiller bare andenviolin i filmen. Helt konkret betyder det, at de elementer, der har basis i “Fantasy”-genren, nærmest virker lidt platte eller malplacerede til sidst.

Det er møg-ærgerligt, for når jeg tænker tilbage på selve historien, så er den mørk og fascinerende. Næsten i en grad, som jeg vil sammenligne med Guillermo del Toro’s Pan’s Labyrint, og det siger sgu ikke så lidt.

Skal du se filmen, så sørg for at se den i biografen. Det er helt klart her, den kommer mest til sin ret!

FAKTA

Biografpremiere: 16. februar 2017
Genre: Horror, Thriller, Drama
Instruktør: Gore Verbinski
Medvirkende: Dane DeHaan, Jason Isaacs, Celia Imrie, Mia Goth m.fl.

Plot

En ansat bliver sendt til Europa for at redde sin chef fra et kursted. Men han indser hurtigt, at han er fanget, og at kurstedet har langt mere dunkle hensigter med deres kursister end blot wellness.