:: Anmeldelse ::

Præmissen for ‘The Tortured’ er nok egentlig ikke så pokkers urealistisk eller ukendt for mange. Hvis nogen havde slået en ihjel (her hovedpersonernes lille søn) og endda tortureret denne, inden døden indtraf, kan de fleste nok forholde sig til, at man meget gerne ville have mulighed for at få en regulær hævn. Især når det som i denne film ikke bliver til den længste fængselsstraf til morderen. Og her er det værd at nævne, at der faktisk ikke er noget plat eller irriterende fjolleri, der ligger til grund for en blidere straf, men regulær nødvendighed, der er skræmmende realistisk.

Helt grundlæggende skal ‘The Tortured’ roses for at have et meget solidt manuskript, der leverer en historie, som er overraskende velgennemtænkt. Der er mange muligheder for at tage hurtige og spontane løsninger, når man har med desperate mennesker at gøre, men denne fristelse er godt modstået af manuskriptforfatteren Marek Posival. Utroligt nok er dette hans første filmatiserede spillefilmmanuskript – i 2000 skrev og instruerede han også en kortfilm, så det er ikke fordi, han er ny inden for filmbranchen generelt. Han har arbejdet som assistant director og producer på et hav af især TV film og TV serier. Og han er da også producer på denne film. Instruktøren, Robert Lieberman, har også lavet utrolig meget TV, inklusiv afsnit af både ‘The X Files’ og ‘Dexter’, hvor især sidstnævnte måske nok har givet lidt gode idéer til, hvordan man tager hævn over skurke.

Men i modsætning til det gode manuskript og den fine instruktion, må jeg desværre påpege, at skuespillet altså ikke er superskarpt. Især i starten af filmen virker både Erika Christensen og Jesse Metcalfe ustabile og forcerer meget intense følelser, så intet rigtig rammer publikum. Det bliver heldigvis bedre hen ad vejen, men det ødelægger en del af plottet, når man ikke føler forældrenes smerte så fuldt ud, som det egentlig er forventeligt. Man føler reelt, de spiller skuespil, så man nærmest er i tvivl om, hvad der egentlig foregår. Men det har ingen betydning for plottet. Til gengæld er det spændende, hvordan en film som denne, efterlader en med de store tanker omkring, hvad man egentlig selv ville være i stand til. Nu inkriminerer jeg naturligvis mig selv helt vildt og voldsomt, men jeg forstår dem altså fuldt ud. Måske netop derfor fungerer denne film også ret godt for mig, og jeg tror også, den vil ramme emotionelt plet hos rigtig mange andre. Skuespillet trækker den ned på 3 splatter – men egentlig ligger den nok til 3½, hvis vi arbejdede med halve…

Fakta

(Originaltitel: The Tortured)

DVD/Blu-ray: 21-08-2012
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Robert Lieberman
Medv.: Erika Christensen, Jesse Metcalfe, Bill Lippincott, Bill Moseley, Fulvio Cecere, Thomas Greenwood m.fl.
Land: USA | Canada, 2010

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg