Return to Sleepaway Camp er splat og kitsch – desværre er det absolut ikke på den gode måde.

Jeg indrømmer blankt, at jeg er til falds for plat humor (prut, bøvs eller snot – så griner jeg straks) og når det kombineres med virkelig kitsch stil, så kan det næsten ikke være andet end underholdende.

Det er i dén grad en smagssag, og jeg har ikke set den originale ‘Sleepaway Camp’, hvilket umiddelbart må være et stort tab, for det kan kun give en ekstra dimension, når man ser denne film. Du behøver dog ikke have set den originale, men opfølgeren er lavet 25 år efter originalen, og flere skuespillere fra den originale film er med igen.

Der er altså lagt en del energi i at lave en “jubilæumsfilm” og ikke “bare” koge mere suppe på den gamle pølsepind – so to speak, altså.

Man skal dog liiige vende sig til, at det ved Gud er lidt som at se Lilleper spille med i en teen-splatter, for rigtig mange af skuespillerne leverer deres præstationer fuldstændig fladt og kitsch, så det lyder som om, de læser replikkerne op.

For mig er det plat og underholdende, men for andre er det måske bare kedeligt og irriterende. Til gengæld må man give dem, at splatterscenerne er meget opfindsomme og veludført. Igen er det med effekter, som tydeligvis skal være “camp” og ikke den højeste standard og nyeste teknologi, men det er en del af universet i denne niche.

Instruktøren Robert Hiltzik har både skrevet og instrueret denne og originalen. Og han har intet andet lavet, så man må sige, han er dedikeret denne filmserie.

Det er ligesom at sætte sig ind i en tidsmaskine og rejse tilbage til 80’erne, selvom man godt kan se filmen er meget nyere. Skuespillerne har de mest underlige accenter, og man ved sgu ikke helt, hvem der er “børn” i lejren, og hvem der skal forestille at være voksen og tage ansvar. Alle opfører sig nemlig lige åndsvagt.

Man gætter også hele tiden hvad, der skal ske i GOD tid, inden det sker. Men igen er det helt okay, for dette er bare harmløs underholdning, der leverer præcis, hvad man kan forvente efter de første fem minutter. Hverken mere eller mindre.

Jeg må dog indrømme, at jeg nok aldrig kommer til at se filmen igen. Det er fin underholdning, men én gang var trods alt rigeligt, så for mig er det ingen ny kultklassiker, som jeg kan se med et par års mellemrum. Det kan jeg til gengæld med en kitsch horror-comedy som ‘Shaun of the Dead’, og vi er slet ikke i denne kaliber, men kan man lide plat og splat, så er det ganske fin underholdning.

Fakta

(Originaltitel: Return to Sleepaway Camp)

DVD: 28-08-2012
Genre: Horror | Komedie
Instruktør: Robert Hiltzik
Medvirkende: Isaac Hayes, Vincent Pastore, Paul DeAngelo, Michael Gibney, Jonathan Tiersten, Lenny Venito m.fl.
Land: USA, 2008

Plot

Alt er som det plejer at være på sommerlejren Camp Manabe, hvor børnene plager hinanden for sjov skyld, mens det underbetalte personale gør så lidt som muligt. Den griske ejer af lejren Frank og hans partner Ronnie gør alt for at beholde en form for kontrol, men noget ondt er på vej. Da campister og personale på mystisk vis begynder at forsvinde for siden at dukke op døde, begynder den paranoide Frank at tænke tilbage på en række mord, som skete for 25 år siden på en anden sommerlejr. Er et spøgelse fra fortiden kommet tilbage?

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.