:: Anmeldelse ::

Den lille Harry Potter er blevet voksen. Så meget, at man faktisk slet ikke tænker over, at manden man ser i filmen, er drengen, der spillede Harry Potter. Det lover rigtig godt for hans karriere, og – ikke mindre væsentligt – lovede det godt for ‘The Woman in Black’. Det er en snigende og dyster uhygge, der tager fat i publikum fra starten, og den ikke slipper, før man går ud af biografsalen. Og lad mig gerne i den forbindelse slå fast, at denne film uden tvivl er bedst at se i biografen. Både mørket og stilheden (og ikke mindst de lyde, man kan høre, når der er stille), vil lide under de mere hjemlige vilkår. Med mindre man altså er dygtig til at holde fuld fokus på skærmen i lige så stor grad, som man er opmærksom på lærredet i biografen. Det kræver ligeledes, at de andre biografgæster holder kæft, men det gjorde de heldigvis i vores tilfælde.

Det er altså også nogle ualmindeligt lækre billeder, vi ser på skærmen, som kommer meget mere til rette i en biograf. Detaljerne i hvert eneste billede løfter hele filmen markant. Om så det er damen i sort eller bare de uhyggelige dukker, der kan virke nærmest livagtige, når stearinlysets flamme lader til nærmest at blive fuldt af dukkeøjne. Instruktøren, James Watkins, der også både skrev og instruerede ‘Eden Lake’ (UK, 2008) har en helt fantastisk evne til at vise det smukke i de dystre ting, men altid kun i glimt. Man er derfor konstant på vagt, og der er virkelig ikke et kedeligt øjeblik i denne film.

Filmen er bygget på romanen af samme navn, skrevet af Susan Hill. Den er tidligere filmatiseret til den lille skærm, da den blev lavet som Tv-film i 1989 – denne version har jeg desværre ikke har set (endnu), men mange horrorfans, som var børn/unge dengang, husker den tydeligt som en skræmmende historie. Historien er i og for sig meget simpel, så det er lyd og billeder, der tryllebinder publikum. Selvom historien er simpel, så ligger der dog et gennemført godt manuskript til grund for filmen, som er skrevet af Jane Goldman. Goldman har også skrevet en hel del andre vellykkede manuskripter (både ifølge kritikere og publikum) i de seneste år, og hun står bl.a. bag ‘X-Men: First Class’, ‘The Debt’ og ‘Kick-Ass’.

Der er intet kæmpe cast, da filmen finder sted i en meget lille landsby, men det betyder til gengæld, at der er plads til at danne et – omend lille – billede af alle de forskellige familier i byen. Alle skuespillere er desuden med til at løfte filmen, og foruden Daniel Radcliffe, som jeg oprigtigt synes, gør det virkelig godt, så er der også en aktuel Oscar-nomineret skuespillerinde med i en birolle; Janet McTeer, der er nomineret i kategorien bedste kvindelige birolle for ‘Albert Nobbs’. Hammer Film Productions står bag denne klassiske spøgelsesgyser, og man må sige, at de er ved at komme helt på toppen igen med film som ‘Let Me In’ og ‘The Resident’, efter de havde en lang pause fra 80’erne frem til 2008. Det næste spændende filmprojekt, Hammer kaster sig over, er ‘Gaslight’ som forventes at udkomme i 2014. Den skulle handle om Jack The Ripper, der er hemmeligt fængslet på et sindssygehospital, mens han hjælper Scotland Yard med at opklare en række bizarre mord, hvor alle ofre har to små sår på halsen tilfælles.

Der har været ret delte meninger om ‘The Woman in Black’, og vi gik ind til denne film med et åbent sind og forholdsvis høje forventninger, men blev alligevel meget positivt overrasket. Det kommer nok meget an på hvilken type gys, man er til, men jeg synes, den er overordentlig gennemført. Både super stilsikker inden for sin genre, men også i forhold til at man virkelig føler sig helt tilbage i tiden. og der spilles godt på det faktum, at uden ild, er der intet lys. Jeg er uden tvivl en værre tøs – det er ikke uden grund, jeg har valgt aliasset “ScreamQueen” – men derfor lader jeg mig normalt ikke slå ud af disse film. Efter at have set ‘The Woman in Black’ skal jeg dog ikke vimse rundt i mørket lige foreløbig. Og da slet ikke i skæret af et stearinlys!

Fakta

(Originaltitel: The Woman in Black)

Biografpremiere: 09-02-2012
Genre: Horror | Thriller
Instr.: James Watkins
Medv.: Daniel Radcliffe, Ciarán Hinds, Janet McTeer, Shaun Dooley m.fl.
Land: UK | Canada | Sverige, 2012

Om forfatteren

  • Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.