:: Anmeldelse ::

Man mærker straks den særprægede stil i filmen, der fuldt ud matcher vores – mildest talt – særprægede hovedperson i titelrollen. Jeg var tryllebundet fra starten, selvom det nok er et helt forkert udtryk at bruge. Faktisk var det mere som at se på en ulykke. Alt er ret forfærdeligt, men man kan jo ikke lade være med at kigge. Ikke mindst for at se, om der er et glimt af håb – eller bare liv.

Tony spilles med helt uovertruffen sikkerhed af Peter Ferdinando, som faktisk er en ret pæn mand i virkeligheden, men han ligner virkelig et bæst i denne film. Både ydre og indre. Hele hans kropsholdning og attitude kan læses på miles afstand, og det mest fascinerende i filmen er faktisk den socialrealisme, som karakteren Tony repræsenterer. Folk, der bare går rundt i skyggerne, og måske prøver at række ud, men bare ikke kan fungere med andre mennesker. En passende opfølgning til denne film, kunne være en prequel, der viser hans barndom, for man bliver vel ikke så underlig uden grund. Faktisk kan der trækkes skræmmende paralleller til den netop afsluttede Brønderslev-sag, da hans hjem minder om dette og han måske stammer fra et lignende hjem.

Der er blod, død og horror i denne film, men den virkelige uhygge er bare at se og følge Tony’s liv. Dét er mere uhyggeligt end nogen speciel effects, for man ved, at der findes et hav af Tony’er rundt omkring i verden – forhåbentlig uden de morderiske tendenser, men der findes desværre masser eksempler på, at denne type også findes i stor grad. Der kan egentlig ikke fortælles så meget om denne film, for den skal bare opleves, og jeg kan næsten ikke anbefale den nok. Den kan i sjældne øjeblikke blive en smule langsom, men dette bidrager til uhyggen og kan derfor ikke ligefrem give minuspoint.

Den varer endda kun 76 minutter og er dermed skåret fornuftigt ind til benet, så man lige akkurat sidder og faktisk bare vil have lidt mere, når filmen slutter. Fantastisk spillefilmsdebut af instruktør og manuskriptforfatter Gerard Johnson. Se den!

Fakta

(Originaltitel: Tony)

DVD: 24-05-2011
Genre: Horror | Thriller | Drama
Instr.: Gerard Johnson
Medv.: Peter Ferdinando, Frank Boyce, Cyrus Desir m.fl.
Land: UK, 2009

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.