:: Anmeldelse ::

Forleden sad jeg og zappede rundt, og så faldt jeg over en filmkanal, der skulle vise gyseren ‘Trailer Park of Terror’. Uden de store forventninger besluttede jeg mig for at prøve den af.

‘Trailer Park of Terror’ er produceret i 2008, men det fantastiske redneck-trailerpark miljø i filmen er fuldstændig tidsløst, og filmen i sig selv virker til at være fanget i en 1970-1980’er tidslomme. Det er solid og sjov underholdning, som passer perfekt til horror-comedy nichen. At der også løbende er rigeligt splat er også typisk for horror-comedy, ligesom de stereotypiske karakterer: Sportshelten, nørden, den generte og søde pige samt ikke mindst hende, der er godt løs på tråden. Det hele udnyttes optimalt, og kammer faktisk ikke over – men det ville dog også kræve en hel del i denne niche, hvor alt skal være ekstremt.

Hovedrolle-karakteren Norma er altså fantastisk og repræsenteres godt af Nichole Hiltz, som man ellers kun kender fra småroller i fx ’Bones’, ’Desperate Housewives’ og ’Masters of Horror’. Derudover står Trisha Rae Stahl også ud som den klamme, MEGET overvægtige ædedolk Larlene. Hun laver faktisk nogle af de mest skræmmende scener i filmen, som jeg ser det.

‘Trailer Park of Terror’ er instrueret af Steven Goldmann, der tidligere har lavet en dokumentar og videoer inden for musikgenren – endda for kæmpe navne som bl.a. Metallica og Bruce Springsteen. Manuskriptet er skrevet af Timothy Dolan, der tidligere har lavet filmatiseringer af eventyrerne ‘Hans & Grethe’ og ‘Rødhætte’. Det kan virke som en spøjs blanding, og det er det bestemt også, men på forunderlig vis, så fungerer det bare helt perfekt som super underholdning.

Hvis du er til over-the-top b-film horror med et glimt i øjet, så bør du se ‘Trailer Park of Terror’.

Fakta

(Originaltitel: Trailer Park of Terror )

DVD: 21-10- 2008 (USA) | 26-01-2009 (UK)
Genre: Horror| Komedie
Instr.: Steven Goldmann
Medv.: Nichole Hiltz, Tracie Adkins, Priscilla Barnes, Stefanie Black, Trisha Rae Stahl m.fl.
Land: USA, 2009

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.