:: Anmeldelse ::

Der er mere thriller og drama over ‘The Housemaid’, end der er horror. Men det gør bestemt ikke filmen ringere! Den er faktisk utrolig spændende og på mange måder nervepirrende. Ikke mindst fordi man meget sjældent ved, hvor man har folk; Er de virkelig venlige eller lader de som om for egen vindings skyld? Er personen modbydelig eller bare forsigtig efter mange hårde lærestreger gennem et helt liv.

Det kan lyde kedeligt, men er det så absolut ikke. Der er svedig erotik, søde venskaber og forhold, der udvikler sig til dødsens farlige eller en uventet allieret. Og så viser de koreanske filmproducenter endnu engang, at de er i en klasse for sig. De er fuldt ud på højde med europæisk film, uden dog at give køb på deres eget særpræg. Det er forfriskende at se det realistiske og frie verdensbillede, som vi normalt ser i europæisk film, men aldrig fra USA med mindre det er independent-produceret for små midler.

Og endnu engang er castet i en klasse for sig. De gode, de onde og de tvivlsomme leverer alle dybe og nuancerede portrætter af deres respektive karakterer, så man oplever en grad af indlevelse, som uden tvivl bidrager til spændingen og derfor alligevel får en snært af gys ind over.

Den voldsomme og bratte afslutning af filmen sætter også en fin prik over horror-i’et – og blev diskuteret ivrigt, da den blev vist til Cannes sidste år.

Fakta

(Originaltitel: Hanyo)

I biografen: CPH PIX 2011
Genre: Thriller
Instr.: Im Sang-soo
Medv.: Ahn Seo-Hyun, Jeon Do-Youn, Lee Jung-Jae, Park Ji-Young m.fl.
Land: Sydkorea, 2010

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg