:: Anmeldelse ::

Kate Beckinsale ER bare Selene. Og med hende i spidsen ved man, hvad man kan forvente, og hun svigter aldrig. For mig er det derfor altid et glædeligt gensyn, når der kommer endnu en film i ‘Underworld’-franchisen. Ikke fordi jeg forventer noget stort mesterværk, men man ved nogenlunde hvad, der kan forventes, og det plejer faktisk at holde meget godt stik. Beckingsale leverer igen varen og er absolut det mest seværdige i filmen.

Helt overordnet er castet fint, men der er ingen, der virkelig stråler. Lige med undtagelse af Beckingsale altså, der jo er på hjemmebane og giver den gas i vanlig stil. Men der mangler lidt ekstra pondus fra nogle af de andre karakterer, før det virkelig kan slå gnister. Historien er forholdsvis simpel, selvom der spilles endnu mere på det hjerteskærende end tidligere. Der er dog ikke den store tyngde i plottet, og disse film virker ærlig talt mere som endnu et afsnit i en TV-serie og ikke en enkeltstående film.

Instruktionen er denne gang af de to gæve svenske drenge Måns Mårlind og Björn Stein, der i 2010 imponerede forholdsvis godt med ‘Shelter’, der havde Julianne Moore og Jonathan Rhys Meyers i hovedrollerne. Det er måske en smule ærgerligt, at de “bare” lever endnu en film i en ældre franchise fremfor noget nyt og mere personligt, men det giver sikkert point på Hollywood-kontoen, så de kan komme videre til endnu større projekter.

Det er en helt OK film, men det ville dog være meget kærkomment, hvis man i stedet for at få det forventede, kunne blive blæst tilbage i sædet og sidde i åndeløs spænding. Det blev dog desværre heller ikke tilfældet i denne omgang… men der lægges igen kraftigt op til en efterfølger, så hvem ved. De plejer at komme med tre års mellemrum, så håbet er lysegrønt for et fantastisk comeback i 2015.

Fakta

(Originaltitel: Underworld: Awakening)

DVD: 07-08-2012
Genre: Horror | Action | Fantasy
Instr.: Måns Mårlind & Björn Stein
Medv.: Kate Beckinsale, Stephen Rea, Charles Dance, Michael Ealy, Kris Holden-Ried, India Eisley m.fl.
Land: USA, 2012

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg