:: Anmeldelse ::

Jeg har som udgangspunkt et meget godt forhold til alle disse “one point of view”-film, hvor vi kun oplever alt via et videokamera, der fanger lyd og billede. Selvom det også er blevet brugt til mindre gode film, så er det som udgangspunkt en metode, der er oplagt til horror, hvor man meget hurtigt får den klaustrofobiske fornemmelse ved kun at have kameraets øjne og ører. Derfor er det virkelig også excellent at lave en række kortfilm med dette som fællesnævner, hvilket netop er tilfældet med ‘V/H/S’.

Det er altid spøjst, når man reelt ser en række kortfilm af forskelligt ophav. Uanset hvor gode eller dårlige, de enkelte produktioner er, så vil forskellen uværgeligt blive mere tydelige ved en så direkte sammenligning som en film, der samler dem med sekunders mellemrum, nødvendigvis må være. Lad det være sagt med det samme: Der er INGEN dårlige historier eller film i denne! Punktum. Men der er helt sikkert alligevel nogen, der er lidt tættere på middelmådig, og andre der virkelig er tæt på at være fantastiske. Så meget, at man sidder og ønsker sig en hel film over konceptet i den kortfilm, der lige fik givet publikum en virtuel mavepuster.

Lige umiddelbart må jeg fremhæve ‘Amateur Night’ af David Bruckner (han skal være instruktør på den kommende ‘The Amityville Horror: The Lost Tapes’, hvilket absolut tyder godt for den film), og Ti West’s ‘Second Honeymoon’ af Ti West, der med ‘House of the Devil’ (2009) og ‘The Innkeepers’ (2011) er godt på vej til at være en ny superstar inden for horror. Det er virkelig to film i vidt forskellige ender af horror-spektret, men de fungerer helt eminent på hver deres måde.

Mit spørgsmål både før og efter jeg så ‘V/H/S’ var dog dette: Hvorfor er det lige VHS og ikke bare noget smart og digitalt, når nu filmen egentlig foregår over en årrække helt frem til nutiden? Ja, det er et meget godt spørgsmål. Ikke mindst eftersom en af filmene er 100% digitalt optaget via webcams… hvor der desuden er en on-going irritation over, at de glemmer at optage, hvad de oplever?! Hvordan de så liiige kan lykkes med at få det over på VHS efterfølgende, er noget af et mysterie – og dog, så kan de hurtigt komme rundt om det, men nu skal jeg ikke afsløre noget. Under alle omstændigheder, så er der noget mere gritty og fedtet old-school over VHS, som jeg absolut under, at de skal gøre brug af både i titlen og det visuelle.

Og der er ingen tvivl om, at ‘V/H/S’ er en stor horror-legeplads, som vi alle bare skal nyde godt af. Jeg vil gå så langt som at komme med følgende påstand: Kan du ikke lide nogen af historierne i ‘V/H/S’, så tror jeg slet ikke, du kan lide horror. For det her er sgu små horror-delikatesser af bedste skuffe – og vi glæder os til at se, hvad fortsættelsen ‘S-V/H/S’ byder på!

Fakta

(Originaltitel: V/H/S)

DVD: 26-02-2013
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Ti West, David Bruckner, Adam Wingard, Matt Bettinelli-Olpin, Tyler Gillett, Justin Martinez, Glenn McQuaid, Joe Swanberg, Chad Villella
Medv.: Joe Swanberg, Calvin Reeder, Adam Wingard, Sophia Takal, Kate Lyn Sheil, Matt Bettinelli-Olpin, Chad Villella, Tyler Gillett m.fl.
Land: USA, 2012

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.