:: Anmeldelse ::
Jeg har som udgangspunkt et meget godt forhold til alle disse “one point of view”-film, hvor vi kun oplever alt via et videokamera, der fanger lyd og billede. Selvom det også er blevet brugt til mindre gode film, så er det som udgangspunkt en metode, der er oplagt til horror, hvor man meget hurtigt får den klaustrofobiske fornemmelse ved kun at have kameraets øjne og ører. Derfor er det virkelig også excellent at lave en række kortfilm med dette som fællesnævner, hvilket netop er tilfældet med ‘V/H/S’.
Det er altid spøjst, når man reelt ser en række kortfilm af forskelligt ophav. Uanset hvor gode eller dårlige, de enkelte produktioner er, så vil forskellen uværgeligt blive mere tydelige ved en så direkte sammenligning som en film, der samler dem med sekunders mellemrum, nødvendigvis må være. Lad det være sagt med det samme: Der er INGEN dårlige historier eller film i denne! Punktum. Men der er helt sikkert alligevel nogen, der er lidt tættere på middelmådig, og andre der virkelig er tæt på at være fantastiske. Så meget, at man sidder og ønsker sig en hel film over konceptet i den kortfilm, der lige fik givet publikum en virtuel mavepuster.
Lige umiddelbart må jeg fremhæve ‘Amateur Night’ af David Bruckner (han skal være instruktør på den kommende ‘The Amityville Horror: The Lost Tapes’, hvilket absolut tyder godt for den film), og Ti West’s ‘Second Honeymoon’ af Ti West, der med ‘House of the Devil’ (2009) og ‘The Innkeepers’ (2011) er godt på vej til at være en ny superstar inden for horror. Det er virkelig to film i vidt forskellige ender af horror-spektret, men de fungerer helt eminent på hver deres måde.
Mit spørgsmål både før og efter jeg så ‘V/H/S’ var dog dette: Hvorfor er det lige VHS og ikke bare noget smart og digitalt, når nu filmen egentlig foregår over en årrække helt frem til nutiden? Ja, det er et meget godt spørgsmål. Ikke mindst eftersom en af filmene er 100% digitalt optaget via webcams… hvor der desuden er en on-going irritation over, at de glemmer at optage, hvad de oplever?! Hvordan de så liiige kan lykkes med at få det over på VHS efterfølgende, er noget af et mysterie – og dog, så kan de hurtigt komme rundt om det, men nu skal jeg ikke afsløre noget. Under alle omstændigheder, så er der noget mere gritty og fedtet old-school over VHS, som jeg absolut under, at de skal gøre brug af både i titlen og det visuelle.
Og der er ingen tvivl om, at ‘V/H/S’ er en stor horror-legeplads, som vi alle bare skal nyde godt af. Jeg vil gå så langt som at komme med følgende påstand: Kan du ikke lide nogen af historierne i ‘V/H/S’, så tror jeg slet ikke, du kan lide horror. For det her er sgu små horror-delikatesser af bedste skuffe – og vi glæder os til at se, hvad fortsættelsen ‘S-V/H/S’ byder på!
Fakta
(Originaltitel: V/H/S)
DVD: 26-02-2013
Genre: Horror | Thriller
Instr.: Ti West, David Bruckner, Adam Wingard, Matt Bettinelli-Olpin, Tyler Gillett, Justin Martinez, Glenn McQuaid, Joe Swanberg, Chad Villella
Medv.: Joe Swanberg, Calvin Reeder, Adam Wingard, Sophia Takal, Kate Lyn Sheil, Matt Bettinelli-Olpin, Chad Villella, Tyler Gillett m.fl.
Land: USA, 2012
- The Stolen Girl – Anmeldelse | Disney+ - 14/04/2025
- Black Mirror: Sæson 7 – Anmeldelse | Netflix - 10/04/2025
- The Royal Hotel – Anmeldelse | Netflix (4/6) - 08/04/2025
Smag og behag er heldigvis forskellig 😉
Du har hermed sagt, at jeg ikke kan lide horror, men mine dvd-reoler – samt over 30 års filmkigning – vidner om det modsatte 😀
Jeg vil så vove at påstå, at hvis man synes denne film er skræmmende, så er man en bangebuks af første klasse 😉
Bevares, der var et par creepy scener og nogle af filmene havde en god idé…men gode ideer er som bekendt ikke nok og et par creepy scener er ikke nok til at holde 111 minutter interessante. Det bedste ved den var, at den ikke var bange for at vise nogle pæne mænd i ingenting 😉
*SPOILERS*SPOILERS*SPOILERS*
Den første film var for forudsigelig. Vi vidste jo, at idioterne ville få deres sag for med den mystiske kvinde. Historiens største problem var, at gutterne var usympatiske, så man var ligeglad med om de døde. Hvorfor er det, siden Hostel, blevet smart at have hovedpersoner man blot ØNSKER skal dø? I ordentlige gysere skal man holde med dem.
Den anden historie, den af Ti West, havde potentiale (scenerne umiddelbart efter manden havde åbnet døren, hvor de snakker om hvem det var, var virkelig intense, fordi man ikke vidste hvem/hvad han havde snakket med) men den flader ud til sidst og sætter atter lesbiske i et dårligt lys. Jeg havde samme problem med The House of the Devil, som lagde ud med nogle meget stemningsfyldte scener, men gled over i en værre gang makværk.
Historien med de fire unge i skoven var bare flad. Den digitale morder (eller hvad han var) var ikke spor skræmmende.
Historien med webchatten havde også et KÆMPE potentiale og var faktisk den af filmene der var tættest på at få mig op af sofaen, men jeg lå lige så godt 😉 Jeg spekulerede også over, hvordan filmen kunne ses, da han sagde, at han ikke havde trykket “record”, men kom frem til, at han nok løj, som han også løj om alt det andet, for at hun ikke skulle have mulighed for at se, hvad der skete.
Den sidste historie havde også et potentiale der kunne have sat den i klasse med Blair WItch og Paranormal Activity, men ak. For det første var der kastet for mange ideer ind i den, for det andet. ARMENE!! De brugte de samme arme i Grave Encounters, som igen havde hugget dem fra en yderst fake video på youtube. ALLE har set den video og både i denne og i GE blev jeg hamrende irriteret over, at filmmagerne fik inspiration fra noget crap! Det eneste sted hvor arme-ud-af-væggene virkelig har virket, er i Polanskis Repulsion fra 1965.
Rammehistorien var også tåbelig. Hvorfor ikke bare gå totalt Creepshow og have en fortæller imellem filmene? Sådan som den var opbygget skulle man tro, at de fundne vhs-bånd i sidste ende ville have indflydelse på historien, men nej. Det var bare et forsøg på at være smart.
Og det sidste spørgsmål: Hvordan er alle de film havnet på vhs, når de generelt bliver opdaget digitalt og når næsten alle filmene sutter med at alle dør?
*SPOILERS SLUT*SPOILERS SLUT*
Nope, der er intet at komme efter hér. Jeg elsker horror og found footage, men denne leverer bare ikke varen.
Super fed film alle der elsker et godt gys bør se 😉
“Kan du ikke lide nogen af historierne i ‘V/H/S’, så tror jeg slet ikke, du kan lide horror”. Jeg ville nok omformulere til: “Kan du ikke lide nogen af historierne i ‘V/H/S’, så tror jeg slet ikke, du kan lide horror, der anvender de samme gamle, misbrugte klicheer og er komplet blottet for mening.” Jeg så den i går, og er fuldstændig enig med Janniks punkter. Historierne er for svage, der er intet nyskabende i dem, og de er blottet for pointe, ud over den gennemløbende voyeur/mediereflekterende ting, som var nyskabende dengang ‘Videodrome’ kom frem i 1983.