:: Anmeldelse ::

Vi er i det særdeles fjollede horror-hjørne med den spanske Las brujas de Zugarramurdi, som vi i Danmark får under den titlen Witching & Bitching. Filmen er ret enkel: En fraskilt far røver en guldsmed sammen med en anden gut, og så stikker de ellers af – med sønnen på slæb – fra politiet og ekskonen. Men de lander selvfølgelig i en underlig by på landet, der er fyldt med hekse.

Indrømmet, det var sgu ikke lige min kop the. Witching & Bitching var ikke ligefrem dårlig, men bare heller ikke særlig uhyggelig. Bevares, jeg fik da hoppet i sædet et par gange, og der blev også plads til latter, men det er en frygtelig fjollet film. Og nu er vi jo erklærede fans af spansk horror (og faktisk også drama og humor, som Almodovar kan levere det), men lige i Witching & Bitching bliver det bare en tand for barnligt.

Alligevel SKAL du se denne film til ende, hvis du kaster dig over den.  Sjældent har jeg nemlig fået et mere fantastisk syn end mødet med heksemoderen over dem alle. Se dét er sateme underholdning og på ægte europæisk vis er der ingen snerpede restriktioner, når vi møder super-heksen, der reelt er en frugtbarhedsstatue, der er kommet til live. Og selvom hun har de rette former, så ligner hun mere et uheldigt avlprojekt mellem Krakken og Gollum. Det er hele de alt, ALT for mange minutters spilletid (104 minutter) værd at se dette vældige væsen. Jeg ønsker næsten en sequel KUN med hende.

Der er da også andre gode momenter og især starten har fin humor. Det slipper bare væk fra instruktør, Álex de la Iglesias, der ellers på IMDb sammenlignes med Guillermo del Toro og Peter Jackson, men selv deres tidligere film var meget mere stringente end denne. Han har dog tidligere lavet gode film, der er lige efter vores spanske horrorhjerter såsom The Baby’s Room, der var en del af 6 Films to Keep you Awake i 2006, så derfor må vi nok bare anerkende, at der også er et publikum til denne film. Vi falder nok bare lidt uden for den primære målgruppe…

Fakta

DVD-premiere: 07-05-2014
Genre: Horror, Komedie
Instruktør: Álex de la Iglesia
Medvirkende: Hugo Silva, Mario Casas, Pepón Nieto m.fl.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg