Det må næsten være rekord i remake, men den skulle være god nok; Der kommer en remake af 10 Cloverfield Lane

Det er svært at tro på, for hvorfor i alverden skulle man lave en remake af en film, der stadig går i biografen? Svaret er Oscar!

John Goodman har fået så ufattelig meget ros – og helt velfortjent – så derfor vil man lave en remake, hvor han har hovedrollen, og man derfor følger ham fra start til slut. På den vis er der naturligvis heller ikke tale om en decideret remake, men derimod nærmere en alternativ version.

J.J. Abrams og Nils Prara kommer til at producere denne nye film, der skulle sikre, at John Goodman kan blive Oscar nomineret i både bi- og hovedrolle kategorierne.

Den nye 10 Cloverfield Lane, der kommer til at hedde 10 Cloverfield Lane, 2. sal skulle være klar allerede om et år, så der er planlagt premiere til 1. april 2017.

OPDATERING: Som mange nok har gættet, var dette en aprilsnar. 😉

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.