Channel Zero: The Dream Door kommer snart til Danmark. Endnu engang har C More sikret sig serien, hvor sæson 4 er lige om hjørnet.

Channel Zero: The Dream Door handler om et nygift par, der finder en mystisk dør i deres kælder. Det siger naturligvis ikke meget, men lyder heldigvis tilpas creepy. Det er jo nok ikke døren til Disneyland!

Vi er efterhånden nået til sæson 4 af antologi-serien Channel Zero, der kører på SyFy i USA. Herhjemme har C More valgt at vise serien, og derfor har de også hentet sæson 4 hjem. Vi skal vente lidt længere end SyFy seerne i USA, men bliver kun en måneds tid forsinket.

Channel Zero: The Dream Door får premiere på C More den 29. november 2018.

Barbara Crampton i Channel Zero sæson 4

I sæson 4 af serien ses blandt andre Barbara Crampton i en af de bærende roller. Dermed har Channel Zero hentet et af de mere ikoniske gysernavne til serien.

Uanset om du er til old school gysere eller de nyere produktioner, så bør du genkende Barbara Crampton. Hun har arbejdet i horror, sci-fi og fantasy genren gennem mere end 30 år.

Hun slog igennem med film baseret på H.P Lovecraft historier som Re-Animator (1985) og From Beyond (1986). Derudover var hun med i den første Puppetmaster fra 1989.

Efter et par årtier som sæbeopera skuepiller (i bl.a. Glamour) har hun nærmest fået revival som ikonisk genrefilm skuespiller.

Inden for de seneste år har hun været med i film som You’re Next (20111), We Are Still Here (2015) og Puppet Master: The Littlest Reich (2018). Og ja, der er flere film på vej – blandt andeet Reborn, der lyder ret crazy!

Læs også: Vores anmeldelse af You’re Next (2011), der er alletiders overlevelsesfilm > 

Hvis du er fan af Channel Zero serien eller Barbara Crampton, så er der helt klart noget at se frem til på C More i efteråret.

 

Se traileren til Channel Zero: The Dream Door herunder.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.