PENNY DREADFUL: CITY OF ANGELS er en ny HBO Nordic-serie. Det er en spin-off til den fantastiske Penny Dreadful-serie (2014-2016), men de to er ekstremt forskellige. Faktisk er det svært at få øje på mange ligheder. Læs mere i vores Penny Dreadful: City of Angels sæson 1 anmeldelse her!

Penny Dreadful: City of Angels er en ny serie på HBO Nordic, der omgående har fået mange forventningsfulde forhånds-fans, eftersom det er en spin-off til den fantastiske Penny Dreadful-serie (2014-2016). Jeg tvivler dog meget på, at den kan fastholde store dele af dette publikum. De to er nemlig så forskellige (på alle måder), at det er det svært at få øje på mange ligheder.

Desværre var det en yderst skuffende omgang på trods af gode skuespilpræstationer. Der kommer derfor ikke til at være mange positive ord i denne anmeldelse, foruden til skuespillerne. Alligevel håber jeg på alle måder, at sæson 1 kan udvikle sig til at blive noget bedre… men det vil kræve meget.

Vores Penny Dreadful: City of Angels sæson 1 anmeldelse fortsætter herunder.

Se Penny Dreadful: City of Angels for Natalie Dormer

Hvis der er én ting, der virkelig fungerer for Penny Dreadful: City of Angels, så er det Natalie Dormer. Hun spiller ret mange karakterer undervejs og ser derfor meget forskellig ud. Hun går fra at være en grå mus, der manipulerer med en amerikansk politiker, til at være en femme fetale, der prøver at lure en gift mand i fordærv.

Hendes sande form er dog i en form for latex outfit, hvor ingen andre kan se hende. Når hun er i denne form, kan hun hviske i menneskers ører, så de lader deres indre svinehund overtage og handle på voldsomme måder. Natalie Dormer er klart det mest interessante i denne Penny Dreadful spin-off, men okay, Eva Green var også altafgørende for den oprindelige serie.

Der er da også en enkelt gensyn med en skuespiller fra original-serien. Det er Rory Kinnear, der spillede Frankensteins monster og nu er en læge, der gemmer på lidt hemmeligheder – der dog ikke er særlig skjulte. Også den fantastiske Kerry Bishé (Halt and Catch Fire) er med i serien som Sister Molly, der på alle måder lader til at repræsentere det gode.

Derudover er også Lin Shaye (Insidious-filmene) med i en mindre rolle, og det samme gælder Piper Perabo (Carriers). Indtil videre har vi kun set lidt til disse to skuespillere – desværre. Nå ja, og så skal jeg absolut også huske at nævne Lorenza Izzo (The Green Inferno), der spiller “Santa Muerte”. Hun er også en overnaturlig karakter, der ofte står overfor Natalie Dormers dæmon, Magda.

Penny Dreadful: City of Angels – Sæson 1 anmeldelse

Er det en Penny Dreadful spin-off? Ikke rigtigt!

Jeg elskede personligt Penny Dreadful serien og følte aldrig, at traileren for Penny Dreadful: City of Angels rigtig ramte mig. Alligevel var jeg optimistisk, da den jo trods alt er skabt af samme skaber. Og faktisk også fordi jeg synes, Los Angeles og “old Hollywood” ofte er virkelig spændende.

Måske er det mest irriterende for mig, at jeg slet ikke kan mærke Penny Dreadful energien i denne nye serie. Derfor føles det mest som om, seriens title og spin-off label bedst kan beskrives som at pynte sig med lånte fjer.

Den oprindelige Penny Dreadful havde et væld af fantastiske horror-ikoniske karakterer. Det har Penny Dreadful: City of Angels ikke. Til gengæld er der nazister, race-kampe og en masse religion og overtro inde over. Bevares, sidstnævnte var også en stor del af den oprindelige serie, men altid bundet op på velkendte karakterer som Dracula, varulve og Frankensteins monster.

Med denne nye serie er vi især ude i karakterer fra mexicanske folkesagn. Det er fint med mig, men det kræver mere forklaring, som ikke nødvendigvis kommer. Nå ja, og så er der nazisterne og korrupte betjente, der til gengæld er meget nemme at forholde sig til. Ikke mindst når historien udspiller sig i USA, der lige nu kæmper rigeligt med begge dele.

Det er bare en masse dialog og ikke særlig meget handling og uhygge. Dét er ærgerligt, da en mere ligelig fordeling af disse virkemidler allerede kunne have rykket meget ved helhedsoplevelsen.

Penny Dreadful: City of Angels – Sæson 1 anmeldelse

Se Penny Dreadful: City of Angels på HBO Nordic

Det er igen John Logan, der har skabt serien – præcis som det var tilfældet med den oprindelige Penny Dreadful-serie. Han har også skrevet alle afsnit i serien, så det er på alle måder hans serie.

De første to afsnit er instrueret af Paco Cabezas, der har instrueret afsnit af mange fantastiske serier. Ikke mindst inden for horror-genren. Det gælder blandet andet Fear the Walking Dead og The Strain. Derudover stod han for instruktionen på næsten halvdelen af afsnittene i sidste sæson af den oprindelige Penny Dreadful-serie. Inklusiv finale-afsnittet.

Det er svært at se, hvorfor denne serie skal kaldes en spin-off til Penny Dreadful. Bevares, vi er stadig ude i noget overnaturligt, og der er (mere eller mindre) kendte figurer, der optræder undervejs. Det lader dog til, at den primære forbindelse, Penny Dreadful: City of Angels har til original-serien, er John Logan. Det er simpelthen ikke nok til at kalde det en spin-off.

Vi har set de første 3 episoder af den nye spin-off serie Penny Dreadful: City of Angels på HBO Nordic. Og ja, vi kommer nok til at se resten af afsnittene, men det er primært fordi, vi har et spinkelt håb om, at det måske bliver bedre. Ikke fordi vi på nogen måde er investeret i historien eller karaktererne. Dét er faktisk det mest skuffende.

Penny Dreadful: City of Angels får premiere på HBO Nordic den 27. april 2020.

FAKTA

Serie-skaber: John Logan
Medvirkende: Daniel Zovatto, Nathan Lane, Nathalie Dormer, Rory Kinnear, Thomas Kretschmann, Lin Shaye, Piper Perabo

Plot

Serien tager sin begyndelse i Los Angeles i 1938, hvor efterforskeren, Tiago Vega (Zovatto), og hans partner, Lewis Michener (Lane), bliver sat til at efterforske et brutalt mord. Sagen kommer til at afspejle Los Angeles’ mangesidede historie: Fra konstruktionen af ​​byens første motorveje, over den rige tradition for mexicansk-amerikansk folklore til farlige spionagehandlinger. Samtidig bliver Tiagos eget liv vendt på hovedet, og han kommer inden længe til at kæmpe mod en række magtfulde kræfter, der truer med at rive hans familie fra hinanden.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg