Der er netop kommet en trailer til Welcome to Yesterday, der tidligere hed Almanac. Det var indtil nu et rimelig hemmeligt filmprojekt – udover at filmen handlede om tidsrejser. Vi har nu fået et plot og en biografdato.

En gruppe teenagere finder stumperne af en tidsmaskine og bygger den færdig. I starten er det sjov og ballade og udnyttelse af viden om, hvad der sker i morgen. Men pludselig rammer konsekvenserne af at lege med tid og rum.

Michael Bay producerer, mens Dean Israelite har instrueret filmen, der nærmest kun har ukendte skuespillere med.

Welcome to Yesterday har indtil videre fået sat den danske premieredato 27. februar 2014 og udgives via UIP.

Se traileren nedenfor.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller