‘Frozen’ er sat til at få dansk DVD-premiere 23. november 2010 – 2 måneder efter den amerikanske DVD-premiere. Det er dog i første omgang kun til udlejning.

En typisk dag på pisterne bliver til et isnende mareridt for tre snowboardere, da de strander i liften før deres sidste løb. Da skipatruljerne slukker for lyset, indser de panisk, at de er blevet efterladt dinglende højt oppe. Pisten er lukket indtil den kommende weekend, og forfrysninger og hypotermi begynder at sætte ind, så trioen er tvunget til at tage desperate midler i brug for at komme ud af liften, inden de fryser ihjel. Da de begynder at rykke på sig, opdager de med rædsel, at de har meget mere at frygte end blot det kolde vejr. Mens de bekæmper uventede forhindringer, begynder de at sætte spørgsmålstegn ved, om deres vilje til at overleve er stærk nok til at overvinde de værste måder at dø på! 

‘Frozen’ er skrevet og instrueret af Adam Green, som også står bag ‘Hatchet’ og ‘Hatchet 2’. I filmen medvirker bl.a. Shawn Ashmore, Kevin Zegers, Emma Bell og Rileah Vanderbilt.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg