At der overhovedet skal laves en genindspilning af den franske gyser ‘Martyrs’ er mange fans uenige i, men det er altså en realitet, og nu har vi så fået en instruktør på banen – heldigvis en af de gode af slagsen.
Det er nemlig instruktøren af ‘The Last Exorcism’, tyske Daniel Stamm, der skal tage udfordringen op, og forsøge at holde niveauet fra den originale film, når der skal laves en amerikansk version af ‘Martyrs’.
Med den succes han har haft med ‘The Last Exorcism’, kan vi da håbe på, at det ikke går helt galt. Men det der nok betyder mindst lige så meget som instruktøren, er hvilke skuespillere, der bliver castet. Det er jo ‘Twilight’-producerne, der står bag genindspilningen, så Kristen Stewart har været rygtet, men det afvises af Stamm. Så ingen navne er officielle endnu.
Dem der ikke har set ‘Martyrs’ endnu får lige plottet her:
Lucie, som har været forsvundet i over et år, bliver fundet hysterisk og ude af sig selv. Hun leder politiet til et gammelt slagteri, hvor hun har været indespæret. Selvom der ikke findes bevis for et seksuelt overfald, viser Lucie tegn på, at hun gentagne gange er blevet skadet og misbrugt på adskillige måder. Da hun er traumatiseret og ikke meget for at tale, er Lucie ikke i stand til at fortælle myndighederne om hendes tid i fangenskab eller om folkene, som holdt hende fanget der. Hun plages dog fortsat af tiden der, og 15 år senere får hun mulighed for hævn…
‘Martyrs’ er blevet kendt for at være særdeles modbydelig, så vi får se, om amerikanerne tør bevare den del, som trods alt er en stor del af filmen – hvis de gør det, får de med garanti mindst en R-rating, som ikke er så populær i USA, da alle så ikke får lov at se filmen, hvis de er under 17. Og hvis det er særlig grov vold, der portrætteres så får den en NC-17 som kun er for voksne.
- Netflix i marts 2025: Gyserfilm, Thrillere & Sci-fi - 27/02/2025
- KEEPER: Alt om Osgood Perkins’ næste gyserfilm - 25/02/2025
- De 10 bedste gyserfilm på Netflix lige nu (Marts 2025) - 22/02/2025
jeg elskede den originale, men glæder mig altså alligevel til denne remake!! det kan da ikke gå helt galt, hvis de holder sig nogenlunde til plottet og får et godt cast… måske en Ellen Page i spidsen? 😉