Asiaterne er jo som bekendt godt med på horrorbølgen – Indonesien er dog ikke lige så kendt på det område, men engang i mellem dukker der noget interessant op.

SXSW Film Festival viser en masse spændende film inden for vores favoritgenre i Texas fra 9.-17. marts 2012. Èn af dem er den indonesiske horrorfilm ‘Modus Anomali’, som er lavet af Joko Anwar – manden bag ‘The Forbidden Door‘ fra 2009.

En familie tager på ferie i skoven, men pludselig forsvinder konen og børnene. Manden leder desperat efter dem, mens han har en sadistisk morder i hælene. Eneste spor er nogle vækkeure, der lader til at fortælle ham om en deadline. Men deadline til hvad…?

Filmen, som er lavet på engelsk, har ikke fået nogen international premieredato endnu.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller