Som vi frygtede, men samtidig regnede med, er det blevet besluttet at sende den seneste ‘Saw VI’ direkte på dvd/Blu-Ray herhjemme.

Det er Scanbox, der udgiver ‘Saw VI’ på dvd/Blu-Ray den 23. februar 2010.

I ‘Saw VI’ har Costas Mandylor endnu engang rollen som FBI-agent Hoffman, der sørger for at videreføre Jigsaws sadistiske arv. Kevin Greutert er instruktør på filmen, der havde amerikansk premiere den 23. oktober.

Filmen kan dog ses på det store lærred en enkelt dag; Fredag den 13. november kl. 23.59 i udvalgte byer. Filmen vil være utekstet, men til gengæld er det en digital version. Se www.kino.dk for billetbestilling.

Nadja "HorrorDiva" Houmøller