Nancy, Kris, Quentin, Jesse og Dean bor alle på Elm Street, og om natten har de alle den samme drøm. Den samme mand iført en laset rød og grøn stribet sweater, en hat sat på skrå, så den halvt skjuler et vansiret ansigt, og en handske med knive i stedet for fingre. Og så hører de den samme skræmmende stemme… 

Én efter én terroriserer han dem inde i deres drømme, hvor det er hans regler, der gælder, og eneste vej ud er at vågne op. Men efterhånden som flere af deres venner dør på brutal og voldsom vis, må de indse, at hvad der sker i deres drømme er virkeligt, og den eneste måde at holde sig i live, er ved at holde sig vågen. De fire tilbageværende venner er nu afhængige af hinanden og forsøger at afdække, hvordan de blev en del af dette mørke mareridt, jagtet af denne mørke mand. At fungere på lidt eller ingen søvn er nærmest umuligt, når man samtidig prøver at forstå: Hvorfor dem? Hvorfor nu? Og hvad er det, deres forældre ikke fortæller dem? 

Begravet i deres fortid er en gæld, der nu skal indkasseres, og for at redde sig selv selv må de begive sig ind i sindet på et af de mest snoede mareridt… Freddy Krueger. 

Filmen har premiere herhjemme 24. juni, hvis det altså stadig holder stik…

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.