Hvis man skal bedømme ud fra anmeldelserne på filmen, så er dette ikke en gyser, man bør gå glip af!
Teenage-drengene Rickie og JT pjækker en dag fra skole, og tager hen til et gammelt og forladt hospital. Det de finder i kælderen vil teste dem på alle måder: en kvinde, nøgen, lænket og dækket med plast. Hun er forladt, smuk, og hun er død … eller er hun?
Fra producenten af ‘Hellraiser’ og den legendariske ‘Heathers’. De medvirkende er Shiloh Fernandez (The United States Of Tara), Noah Segan (Brick), Michael Bowen (Kill Bill) og Candice Accola (Juno).