Chan-wook Park’s nyeste gyser ‘Thirst’ (Bakjwi – Korea, 2009) får nu biografpremiere i de amerikanske biografer. Amerikanerne kan nyde ‘Oldboy’-instruktørens nye film allerede denne måned.

Det var ikke planlagt, at Focus Feature ville sende filmen ud i biografen, men flere amerikanske filmskribenter spekulerer i, at det er takket være den succes, som ‘Let the right one in’ (Låt den rätte komma ind – Sverige, 2008) oplevede.

Timingen er således blevet perfekt for ‘Thirst’, som nu får en langt større udbredelse, end hvad asiatiske gysere normalt oplever – den slags er normalt forbeholdt de amerikanske genindspilninger.

Det hjælper naturligvis, at instruktøren tidligere har stået bag succeser som ‘Oldboy (2003) og ‘Lady Vengeance (2005), og at denne nyeste film vandt jury prisen ved årets Cannes filmfestival. Men man skal heller ikke undervurdere den vampyr-bølge som både ‘Twilight’-filmserien og HBO TV-serien “True Blood” leder an.

Måske vi endda kan forvente, at ‘Thirst’ kommer i de danske biografer? Vi krydser i hvert fald fingre herfra.

Karina "ScreamQueen" Adelgaard