Vi var så heldige at se Insidious til en forpremiere med Biozonen. Allerede fra filmens første sekunder ved man, at det her bliver en heftig tur gennem horror-maskineriet. Man skulle absolut ikke tro, at denne film kom fra samme instruktør som ‘Saw’, for det er helt andre virkemidler, der benyttes i ‘Insidious’.

For mig er der i denne film meget mere effektive virkemidler. Jeg er nok efterhånden blevet semi-immun overfor blod og splat, så det skræmmer ikke så meget i forhold til den psykologiske terror.

Uhyggen ved at føle sig som fange i sit eget hus af noget, man hverken helt kan se eller røre, men til gengæld mærke helt ind i sine knogler.

Det er svært at forklare hvorfor, det hele virker så godt i ‘Insidious’, men det virker som om de spiller på de bedste virkemidler fra ‘Drag Me to Hell‘, ‘Paranormal Activity‘ (instruktøren bag denne er da også producer på ‘Insidious’), og så lige et godt skud ‘Poltergeist’ ind over.

Der er en masse paranormalt inde over, men alligevel virker det langt hen ad vejen realistisk. Og det sidste stykke er jo effektivt horror, som med godt tryk på lydeffekterne får én til at lette i sit sæde.

Hjælp fra publikum

Og så hjalp det heller ikke, at alle i biografsalen efterhånden havde nerverne uden på tøjet, da vi havde en rigtig skriger i blandt os. Du kender typen, der ikke bare tøse-skriger, men skriger så ens blod nærmest fryser til is. Jeg troede faktisk, det var en lydeffekt i starten, men det var såmænd bare en biografgænger. Og tak til hende for at skaffe ekstra stemning til alle os andre.

Under alle omstændigheder, så ramte ‘Insidious’ helt plet for mig. Jeg var øm i hele kroppen efter filmen, da jeg havde siddet og spændt hver eneste muskel og haft hjertegallop langt det meste af tiden.

Dette er for mig den absolut bedste og vaskeægte horrorfilm i biografen lige nu, så se den for pokker!

Heaven of Trivia

‘Insidious’ hed originalt ‘The Further’, som er det mørke sted, der omtales i filmen. Senere blev navnet ændret til ‘The Astral’ og endte så på ‘Insidious’.

Fakta

I biografen: 09-06-2011
Genre: Horror | Thriller
Instr.: James Wan
Medv.: Patrick Wilson, Rose Byrne, Barbara Hershey, Leigh Whannell, Angus Sampson, Ty Simpkins, Andrew Astor, J. LaRose, Stephen McHattie m.fl.
Land: USA, 2010

Plot:

En skræmmende historie om en familie, som kort tid efter de er flyttet ind opdager, at mørke ånder har besat deres hjem, og at deres søn af uforklarlige årsager er faldet i en dyb koma. I forsøget på at undslippe det uforglemmelige og redde deres søn, flytter de ind et nyt hus, blot for at konstatere at det ikke var deres hus som var hjemsøgt.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg